Bøjlebehandling og operation

Operationen foregår på hospitalet hvor specialtandlæger i kæbekirurgi foretager operation på kæberne.

Man kan i nogle tilfælde kun opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat ved at kombinere bøjlebehandlingen med en operation på kæberne, som i de fleste tilfælde først udføres, når man er udvokset.

Bøjlebehandlig uden operation

Bøjlebehandlingen foregår hos skoletandlægen eller hos en privat tandlæge. I de tilfælde, hvor denne behandling ikke er tilstrækkelig kan du henvises til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi for undersøgelse og høre mulighederne for kæbeoperation.

Overbid og underbid kan i de fleste tilfælde behandles med bøjler på tænderne. Specialtandlæger i bøjlebehandling (ortodonti) foretager behandlingen, som finder sted før man er udvokset, og mens det fortsat er muligt at påvirke kæbernes vækst.

Du er selv med til at vælge din behandling

Når du skal behandles, er der forskellige måder at gøre det på. Du er selv med til at vælge, så forløbet kommer til at passe bedst muligt ind i dit liv.

Her kan du høre Susanne Brixen og Malene Helleberg Christiansen fortælle om de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med behandlingen, og hvordan de træffes af patient og læge i fællesskab:

  

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.