Sterilafdelingen består af en sterilproduktion og et sterillager. Disse enheder står for den samlede genbehandling, sterilisering og logistik af instrumenter til alle medicinske operationer på hospitalet, og er ansvarlige for, at det sker rettidigt. Sterilafdelingen sikrer den kontinuerlige levering af instrumenter efter bestilling i de respektive kirurgiske afdelinger og er ligeledes ansvarlig for nyindkøb af instrumenter. Sterillageret er fysisk fordelt på tre lokationer på hospitalet, for at være tæt på operationsgangene, hvorimod sterilproduktionen kun har en lokation.

Der er ansat ca. 155 medarbejdere på sterilområdet, hvoraf hovedparten er sundhedsfaglige medarbejdere som for eksempel social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og tandklinikassistenter. Derudover er der ansat lagerarbejdere og ufaglærte medarbejdere, fortrinsvis på sterillagrene.

Ledelsen består af afdelingsleder, sektionsleder og driftsleder. Både Sterilproduktion og Sterillagre er tilknyttet hhv. en sektionsleder og to driftsledere. Derudover er der staben bestående af blandt andet specialeansvarlige sygeplejersker, sekretærer, en kvalitetsansvarlig ingeniør og en kvalitetsansvarlig sygeplejerske.

Åbningstider
Sterilafdelingen holder åbent hele døgnet, alle dage – året rundt. Der kan forekomme særlige åbningstider ifm. helligdage og højtider.

   Kontakt

   Find vej