Billede af patient der ultralydskannes af en læge

Hvad er ultralydskanning?

Ultralydskannerens lydhoved fungerer som et ekkolod. Når lydhovedet føres hen over huden, sendes lydbølger ind i kroppen og afhængigt af, hvad de rammer, sendes ekkoer tilbage. Ekkosignalerne omdannes af skanneren til billeder på en skærm.

 

Hvordan skal jeg forberede mig til undersøgelsen?

Det fremgår af indkaldelsesbrevet og den medsendte patientvejledning, hvis der er  forberedelser til den undersøgelse du skal til. Læs derfor materialet grundigt igennem, så du er godt forberedt til undersøgelsen. Den læge der henviser dig, vil sørge for, at du får taget eventuelle relevante blodprøver inden undersøgelsen. Her kan du læse mere om forberedelser før undersøgelser.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår mens du sidder på en stol eller ligger på et leje. Det område af kroppen som skal skannes, smøres med en klar gelé og et lydhoved føres henover området med et let tryk.