Billede af patient sammen med to radiografer ved CT-skanninger

Hvad er CT-skanning?

CT er en forkortelse af computer tomografi. Tomografi betyder tværsnits fotografering. En CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens forskellige væv og organer. De informationer, røntgenstrålerne giver under skanningen, bearbejdes til billeder i en computer.

Du kan se en animeret forklaring på, hvad CT-skanning er på sundhed.dk

 

Hvordan skal jeg forberede mig til undersøgelsen?

Det fremgår af indkaldelsesbrevet og den medsendte patientvejledning, hvis der er forberedelser til den undersøgelse du skal til. Læs derfor materialet grundigt igennem, så du er godt forberedt til undersøgelsen. Den læge der henviser dig, vil sørge for, at du får taget eventuelle relevante blodprøver inden undersøgelsen. Her kan du læse mere om forberedelser før undersøgelser.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

CT-skanneren har et rundt hul i midten. Under skanningen ligger du på et leje med den kropsdel, der skal undersøges inde i hullet. Det leje, du ligger på, bevæger sig langsomt frem og/eller tilbage, mens der tages en serie billeder, som bearbejdes på en computer.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.