Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, vi får gennem hele livet. Jo ældre vi er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for en eventuel kræft at udvikle sig i.

Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Undersøgelsen udføres med så lave stråledoser som muligt, uden at det går ud over de vigtige informationer i røntgenbilledet.