Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet.

Et foster er særlig følsom over for røntgenstråler, og når vi røntgenundersøger gravide, er vi derfor særligt forsigtige i områder nær fosteret.

Er du i den fødedygtige alder, og skal du have fotograferet mave, lænd, bækken eller hofter, vil personalet spørge dig, om der er mulighed for, at du er gravid.