Billede af skanner med kontrastpumpe ved siden af

Kontraststoffer gør det lettere at se forskel på blodkar, organer og væv på billederne, og det bliver også lettere at adskille sygt væv fra rask væv. Hvis du skal have kontrast, vil du ofte få lavet undersøgelsen uden kontrast først og derefter med. Det skyldes, at det i nogle tilfælde er vigtigt at sammenligne væv både med og uden kontrast for at stille en korrekt diagnose.  

Ønsker du at vide mere, kan du hente viden om kontraststoffer på sundhed.dk.

Hvorfor skal jeg vente på afdelingen efter undersøgelsen, når jeg har fået kontrast?

Hvis du har fået kontrast i forbindelse med undersøgelsen, må du tidligst tage hjem ca. en halv time efter, at du har fået sprøjtet kontrast ind i blodåren. Grunden til det er, at vi skal være sikre på, at du ikke får en allergisk reaktion af kontraststoffet, hvilket dog kun sker i meget sjældne tilfælde.