Billeder af to personer på en bænk

Når Røntgen og Skanning har modtaget din henvisning, bliver den gennemgået af en røntgenlæge for at sikre, at vi har fået de informationer, som er nødvendige for at kunne tilbyde dig den bedst mulige undersøgelse. Herefter vil du få tilbudt den første ledige tid, vi har til den pågældende undersøgelse. 

Du kan se hvor lang ventetid, der er på udvalgte behandlinger og undersøgelser på offentlige sygehuse og privathospitaler i Danmark på venteinfo på esundhed.dk. I pjecen Når du er henvist til sygehus kan du læse om dine rettigheder og valgmuligheder som patient. Du kan læse om din ret til hurtig udredning  og udvidet frit sygehusvalg.

 

Er der ventetid, når jeg kommer til undersøgelsen?

Vi tilstræber, at du kommer ind til undersøgelsen til den planlagte tid, men vi kan blive forsinket, hvis der kommer akutte undersøgelser eller den foregående undersøgelse tager længere tid end planlagt.

Afdelingen har også forskelligt udstyr på undersøgelsesstuerne og de specifikke undersøgelser kan variere i længde. Du kan derfor du ikke forvente at blive kaldt ind til din undersøgelse i samme rækkefølge, som du er ankommet til afdelingen i.