Benyttes en bedemand, skal man ikke selv afhente dødsattesten, da den afhentes af bedemanden.

Ønsker man ikke en bedemand, afhentes dødsattesten i kapellet senest 2 hverdage efter dødsfaldet og afleveres til sognekontoret i det sogn, hvor den afdøde har haft bopæl.

Samme procedure følges, hvis den afdøde ikke har været medlem af Folkekirken. Kordegnen udfylder en dødserklæring, som de pårørende skal bruge ifm. bisættelse/begravelse.

Den afdøde ligger på en båre i store kølerum. 

Kapellet på Skejby har kølerumskapacitet til 60 afdøde.

Kølerummene er ADK sikret - således har kun personale med personligt ADgangsKort adgang.

I stort set alle tilfælde kan den afdøde ses efter en obduktion, og indgrebet vil som oftest ikke være synligt. 

Når obduktionen er afsluttet, lægges organerne tilbage i kroppen, som lukkes og sys sammen. Hvis hjernen har været undersøgt, vil dette ikke være synligt i ansigtet, idet udtagningen er sket via nakkeregionen. 

Når afdøde er iklædt ligtøj eller eget tøj og er lagt i kiste, vil indgrebet derfor kunne skjules.

Den afdøde opbevares i kapellet, indtil vedkommende afhentes af bedemanden eller pårørende. 3-5 hverdage er normalt, men overstiger opbevaringen 9 dage, skal kapelpersonalet kontaktes, idet dette kræver en særlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution. Godkendelsen indhentes af kapelpersonalet.

Kapellerne kan benyttes af alle trosretninger. Personalet er uddannet i almen viden om de fleste trosretninger, lovgivninger om afdøde samt alle etiske aspekter ift. arbejdet med afdøde og pårørende.

Kapelpersonalet er desuden uddannet i at hjælpe familier med børn og unge i sorg. Kapellet har indrettet et mindre område - specielt beregnet til børn og unge. Her kan man bl.a. tegne en tegning eller skrive et brev til den afdøde.

Der findes ingen regler for, hvor ofte man må besøge den afdøde. Men af hensyn til kapelpersonalets planlægning, foretrækkes det, at så mange pårørende som muligt samles og mødes samtidigt i kapellet for at se den afdøde.

Hvor længe man må blive hos den afdøde, er der heller ikke regler for. Men efter ca. 1 time er det dog hensigtsmæssigt, at den afdøde igen overføres til kølerummet, da der kan ske forandringer med afdødes krop.

• Se de kapellernes åbningstider 

Der findes kun få begrænsninger for, hvad der må lægges i en kiste. Dog skal den afdøde ligge etisk rigtigt i kisten (dvs. på ryggen/siden), og genstandene bør være af en sådan karakter, at afdøde ikke dækkes helt.

Ved kremering af afdøde må disse emner ikke lægges i kisten:

• Alle former for lukkede flasker, dåser og lign. Disse må dog gerne åbnes og stilles oprejst i kisten.
• Deodoranter og andre gasfyldige beholdere samt emner, der indeholder batterier (skal fjernes).  
• Brugbare pengesedler er forbudt jf. lovgivning om dette ved kremering.

Der findes pt. ikke musikanlæg i ceremonisalen eller fremvisningsstuerne. I ceremonisalen findes dog et orgel til fri afbenyttelse.

Ønsker man at afspille musik på cd, bånd eller lign. skal musikanlæg selv medbringes. Der er ingen regler for hvilken slags musik, der må afspilles.

Hvis man som pårørende har givet tilladelse til en hospitalsobduktion, vil denne blive udført på Patologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital - og i hovedreglen hurtigst muligt efter dødsfaldet.

I sjældne tilfælde kan der dog opstå problemer, som gør, at obduktionen alligevel ikke udføres. Et eksempel kan være, at dokumenterne ikke er udfyldt juridisk korrekt.

Kapelpersonalet må generelt ikke udtale sig om obduktioner, med undtagelse af praktisk information f.eks. om hvornår obduktionen eller om den er blevet udført. Pårørende, som ønsker yderligere information om annullering af planlagte obduktioner eller om fund under obduktioner, skal kontakte den afdødes praktiserende læge eller hospitalsafdelingen, hvor den afdøde var i behandling.

Overnævnte ligsyn er to betegnelser for én og samme undersøgelse af en afdød, hvor døden er indtruffet "pludseligt og uventet", og hvor Politi og Embedslægen i fællesskab har besluttet sig for en sådan undersøgelse - disse ligsyn udføres kun mandag og torsdag - (undtagelsesvis helligdage).

Politi og Embedslæge gennemgår politirapporten om den afdøde. Ligsynet udføres for at sikre, om den afdøde er afgået ved en naturlig død eller ej. Ligsynet kan dog ikke altid give et sikkert svar på dødsårsagen. I hovedreglen er pårørende blevet underrettet om, at der skal foretages et Retslægeligt Ligsyn af politiet i forvejen, og man kan blive spurgt om, den afdøde må blive obduceret.

Er der givet tilladelse til en obduktion, skal det understreges, at dette - på baggrund af ligsynet - ikke altid skønnes nødvendigt, og den afdøde bliver således ikke obduceret. Det er helt og holdent Politiet, som tager beslutning om en obduktion, og hvis en sådan skønnes nødvendig, overføres den afdøde til Retsmedicinsk Institut på Skejby Sygehus. Efter endt obduktion overføres den afdøde til kapellet igen.

Selve ligsynet foretages af Politiet, Embedslægen samt en kapelansat. Afdøde undersøges for sikre dødstegn og andre ting, som kan have med dødsfaldet at gøre. Såfremt afdøde er i klædt tøj bliver dette altid klippet op efter politiets foranledning.

Værdigenstande såsom penge og lign. overdrages af kapelpersonalet til regnskabsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Smykker, ure og lign. kan i hovedreglen udleveres til pårørende via en bedemand - som efter udlevering skal underskrive for modtagelsen af disse. Bedemand er herefter ansvarlig for at denne type værdier overdrages til pårørende.

Ønsker man som pårørende yderligere oplysninger om ligsynet, skal Embedslægen altid kontaktes.

Transplantation af en hornhinde er den eneste behandlingsmulighed ved en række alvorlige øjensygdomme.

Ved en hornhindetransplantation kan nogle svagtseende opnå et bedre syn, og i andre tilfælde kan en transplantation være altafgørende for behandlingen af svære øjensmerter.

Næsten alle afdøde kan være hornhindevævsdonorer, og donation af hornhindevæv kræver ikke, at der foretages en obduktion. I forbindelse med et dødsfald vil en læge spørge de nærmeste pårørende om tilladelse til, at der udtages hornhindevæv fra den afdøde mhp. behandling af en øjensygdom hos et andet menneske. Doneret hornhindevæv indsamles og fordeles af Den Danske Hornhindebank på Aarhus Universitetshospital.

Inden en eventuel udtagelse af væv kontrollerer Den Danske Hornhindebank altid i donorregistret, at afdøde ikke har modsat sig en donation. Udtagelse af hornhinden foretages af et specielt uddannet personale, som løsner øjet fri af sin plads i øjenhulen. Herefter fjernes hornhinden på en skånsom måde. Den resterende del af øjenvævet, der ikke skal bruges til transplantation, lægges tilbage til den afdøde.