Cochlear Denmarks vagttelefon har telefonnummer 24 43 47 77. Telefonen er åben alle weekender og helligdage mellem kl. 10 og 15, og herudover kan der lægges besked eller sendes sms i weekender og på helligdage uden for telefonens åbningstid.
Hvad kan Vagttelefonen hjælpe med?
Vagttelefonen kan løse problemer relateret til selve processoren eller controlleren (hvor disse er uden lyd på grund af teknisk nedbrud). Hvis du skal bruge en låneprocessor, kræver det, at du er i besiddelse af dine map-indstillinger på det Danaflex USB-stick, du har fået udleveret på CI-centret.
Reservedele som ekstra spole, kabler, batterier etc. forventer Vagttelefonen, at du har liggende, og det er ikke noget, der kan udleveres via Vagttelefonen.
Der kan være situationer, hvor vagten ikke kan løse problemet med det samme, men vi vil naturligvis bestræbe os på at afhjælpe problemerne så hurtigt som overhovedet muligt.
Før du ringer, bedes du derfor gøre følgende:
- Udskifte spole og evt. kabler
- Udskifte batterierne. Husk at lade power one-batterierne (de små runde zinkluft-batterier) ligge ½-1 minut, efter de er taget ud af ”karrusellen”
- Skifte mikrofoncover/filter, hvis det er dårlig/svag lyd, der er problemet
- Lade processor og evt. controller ligge i tørreboks et godt stykke tid; gerne natten over
- Prøve med en anden controller (såfremt du har fået udleveret to fra CI-centret).
Hjælper intet af ovenstående, vil Vagttelefonen meget gerne prøve at hjælpe dig.
Almindeligvis er det muligt at få hjælp i Nordsjælland, Aarhus og Aalborg. Vagttelefonen sørger for at henvise videre til de respektive vagter i de nævnte byer.