Hvis du skal til en PET-CT undersøgelse OG har diabetes, er det vigtigt, at du følger nedenstående forberedelser.

Afhængig af behandling for din diabetes, er der forskellige forberedelser, der er vigtige at følge.

  • Generelt gennemføres undersøgelsen bedst, hvis dit blodsukker er velreguleret (d.v.s lavere end 7 mmol/l)
  • Er du i behandling med insulin, skal du spise et normalt morgenmåltid kl 07:00 og tage din sædvanlige morgen insulindosis. Undersøgelsen udføres tidligst 4 timer efter insulinindgiften, d.v.s efter kl 11:00
  • Er du i behandling med insulinpumpe skal pumpen fortsætte med at give insulin på basalrate.
    Du skal faste 6 timer før undersøgelsen.
  • Er du i behandling med metformin skal du pausere denne behandling i 72 timer før undersøgelsen.
    Ved hurtig inkaldelse til undersøgelse skal du pausere metformin så længe som muligt.
    Har du normal nyrefunktion kan behandlingen med metformin genoptages umiddelbart efter undersøgelsen.
    Har du nedsat nyrefunktion, skal du til egen læge og have taget en blodprøve (til måling af nyrefunktion) inden genoptagelse af metformin behandlingen.
    Du får information om dette på undersøgelsesdagen.
    Du skal faste i 6 timer før undersøgelsen.
  • Er du i anden tablet behandling end metformin skal du faste i 6 timer før undersøgelsen.
    Du skal tage din sædvanlige morgenmedicin.