Målet er skræddersyet behandling

Med forskningen i tarmkræft ved Molekylær Medicinsk Afdeling arbejder vi på at udvikle nye metoder, så vi kan opdage tarmkræften så tidligt i forløbet som muligt.

Vi vil være bedre til at forudsige, hvordan patienter og deres kræftceller responderer på kemoterapi. Vi skal kunne opdage sygdomstilbagefald tidligere og blive bedre til at forudsige sygdomsforløbet hos den enkelte patient. Vores store mål er at kunne skræddersy og optimere en behandling, som er tilpasset den enkelte patient – det der i dag kaldes personlig medicin.

Tidlig opdagelse af sygdommen skal sikre bedre overlevelse

I Danmark tilbyder vi screennig for tarmkræft for personer mellem 50 og 74 år.
For deltagere i undersøgelsen er der god mulighed for, at sygdommen opdages på et tidligt tidspunkt, hvor chancen for en effektiv behandling er god. Undersøgelsen er baseret på blod i afføringen. Desværre fravælger ca. 40 % af befolkningen tilbuddet om at deltage i undersøgelsen og mister derved muligheden for at få en eventuel tarmkræftsygdom opdaget tidligt i forløbet. Vi formoder, at afføringstesten er en del af forklaringen på dette fravalg.
Vi arbejder derfor på at udvikle en blodbaseret test, som vores erfaring viser, er mere acceptabel end at skulle afgive en afføringsprøve. Vi håber på sigt at kunne øge deltagelsen i den danske tarmkræftundersøgelse og dermed forbedre overlevelsen for danske patienter med tarmkræft.

Dybere forståelse af den underliggende biologi

Vores seneste forskning har gjort det klart, at sygdommens karakter og aggressivitet, samt vores muligheder for effektiv behandling ikke udelukkende afgøres af kræftcellerne.

Miljøet, der omgiver kræftcellerne, herunder de bakterier, der er i tarmen, spiller også en væsentlig rolle. Tarmkræft skal derfor ses som en gruppe af forskelligartede sygdomme, som hver især defineres af både kræftceller og miljø.

På baggrund af denne nye viden forsker vi i, hvordan det omkringliggende miljø påvirker kræftcellerne f.eks. deres evne til at vokse, bevæge og sprede sig . Vi undersøger også, hvordan miljøet er med til at forhindre immunforsvaret i at nedkæmpe kræftcellerne, og hvilken betydning det har for kræftcellernes respons på kemoterapi.

Brug af biologiske markører til at forudsige af det kliniske forløb

Vi forsker også i at udvikle nye biomarkører.
Vi omsætter vores biologiske forståelse af sygdommen til markører, der kan fortælle os, hvilken behandling vi skal vælge.
Markører, der viser hvor aggressiv en kræftsvulst er, vil kunne guide lægerne i fremtiden til at vælge den rette behandlingsstrategi. Markører vil også kunne være med til at vurdere, om en given terapi vil virke på den enkelte patients kræftsvulst. Endeligt, arbejder vi på at udvikle markører, der fortæller, om miljøet eller kræftcellerne vil være mest fordelagtigt at ramme.

Blodprøver til monitorering af sygdomsforløbet

Vores forskning har vist, at døende tarmkræftceller frigiver små mængder af deres arvemateriale (DNA) til blodet.
Vi undersøger derfor, om vi kan bruge mængden af kræft-DNA i blodprøver fra patienter som en markør for behandlingseffektiviteten.

I patienter, der er blevet opereret for at fjerne alt kræftvæv fra tarmene, undersøger vi om der sammenhæng imellem kræft-DNA i blødprøven udtaget efter operationen og patienternes risiko for at få tilbagefald. Vi ser også på, om regelmæssigt udtagne blodprøver i 3 år efter operation, kan fortælle os, hvilke patienter, der får tilbagefald af sygdommen. Målet er at finde og behandle tilbagefaldene tidligere end det i dag er muligt, og dermed øge patienternes chance for at blive helt raske.

Vi undersøger også, om kræft-DNA fra blodprøver kan bruges som en markør for effektiviteten af f.eks. kemo- og stråleterapi. Tanken er, at mængden af kræft-DNA i blodet bør falde, hvis terapierne virker; er dette ikke tilfældet kunne det være et tegn på, at der behov for at behandle igen, eller måske skifte til en anden behandling.