Stomiforeningen COPA tilbyder rådgivning til stomi- og reservoiropererede fra Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2, uanset om man er medlem af COPA eller ej.

Rådgiverne i COPA

Foreningens rådgivere er alle stomi- eller reservoiropererede, og de har et afklaret forhold til deres situation om at leve med stomi/reservoir. Rådgiverne er alle specielt uddannet i bl.a. samtaleteknik, psykologi og stomiformer.

Rådgiverne har naturligvis tavshedspligt.

Rådgivning i COPA

Rådgivningen vedrører kun det at leve med stomi/reservoir samt råd og vejledning af ikke-lægelig karakter. Ved specifikke spørgsmål om stomipleje og medicinske forhold bør man i stedet henvende sig til stomisygeplejerskerne.

Rådgivertelefon

Har du behov for at tale med en, der har levet med stomi (eller Pouch) i  mange år, er der mulighed for dette. Du kan kontakte COPA Aarhus rådgivning på tlf. nr. 61 27 21 25. Helst mellem kl. 17 og 18. Hvis telefonen ikke bliver taget, bliver du kontaktet af en af vores rådgivere.

Andre muligheder for kontakt med COPA-rådgivning i Århus-området

COPAs sekretariat
Tlf. 57 67 35 25

Telefontider: Man-tirs-ons-tors: kl. 10-14, fredag 10-13.

Du kan også maile til COPAs online-rådgivning.

Yderligere oplysninger: www.copa.dk

Her er link til YouTube video om livet med stomi og om forskellige stonityper. (varighed 11.30 min)