På Mave- og Tarmkirurgi ønsker vi at yde patienterne den bedste behandling, men uanset hvor godt vi tilrettelægger dit udrednings- og behandlingsforløb, kan der under ganske særlige omstændigheder ske en fejl. 

Det kan for eksempel være, at du:

  • ikke bliver indkaldt til en undersøgelse, fordi henvisningen er blevet væk
  • har fået en forkert dosis medicin, fordi der er sket en dokumentationsfejl i patientjournalen
  • falder og brækker benet, fordi der er vådt på gulvet

Rapporter en utilsigtet hændelse

Det er vigtigt for os at få viden om hændelsen, så vi kan lære af den og forebygge, at det samme ikke sker for den næste patient.

Hvis du har oplevet hændelser eller fejl, hvor du eller én af dine pårørende er blevet skadet eller har været i risiko for at blive skadet ved kontakt med hospitalet, vil vi opfordre dig til at rapportere dette som en utilsigtet hændelse:

På siden om Dansk Patientsikkerhedsdatabase kan du også læse mere om, hvad en utilsigtet hændelse er.

Skriv til afdelingsledelsen med ris og ros

Du er også altid velkommen til at skrive et brev til afdelingsledelsen, hvis du ønsker at gøre opmærksom på forhold eller på dit forløb.

Dette kan være ros, men vi vil altid tage en henvendelse alvorligt, hvis du eller dine pårørende har et eller andet på hjerte, som vi kunne lære. af. 

Kontakt til afdelingsledelsen Mave- og Tarmkirurgi