Lungefibrose er en gruppe af sjældne lungesygdomme, hvor der enten er betændelse eller dannelse af arvæv i lungevævet.
Årsager til lungefibrose
Oftest er der ingen kendt årsag til lungefibrose, men sygdommen kan hænge sammen med, at:
- du f.eks. har arbejdet med asbest, landbrug, sandblæsning eller silikose,
- du har papegøjer, undulater eller duer,
- der er skimmelvækst eller fugt i din bolig,
- du ryger,
- du har fået medicinsk behandling. Der kan være en tidsmæssig sammenhæng mellem medicin og start på symptomerne. Kemoterapi eller strålebehandling ved kræft kan også forklare sygdommen,
- du har en gigtsygdom eller anden bindevævssygdom
I sjældne tilfælge kan lungefibrose være arvelig.
Symptomer
De mest almindelige symptomer er:
- åndenød
- tør hoste
- evt. forstørrede fingerspidser (trommestikfingre og urglasnegle).
Du kan læse mere her: