Forskningsområder
Forskningsområderne omfatter alle onkologiske discipliner, herunder klinisk radiobiologi, medicinsk strålefysik og stråleterapi, molekylær onkologi, biologisk målrettet behandling, immunterapi, psyko-onkologi, og onkologisk sygepleje.

Enheder
Den onkologiske forskning varetages i et integreret samarbejde mellem forskningsenheder på Onkologisk Afdeling, herunder Klinisk Forskning Enhed, Stråleteraputisk Forskningsenhed og Enheden for Sygepleje, Udvikling, Uddannelse og Forskning, Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Afdeling for Medicinsk Fysik og Psyko-onkologisk Forskningsenhed. Der er et aktivt integreret forskningsmiljø med fælles ph.d. gang, journal club, seminarer etc.

Infrastruktur og ressourcer
Onkologisk afdeling har alt avanceret udstyr til forskningsbaseret klinisk forskning, herunder en forskningsaccelerator, som giver unikke muligheder for udvikling af nye behandlinger til klinisk brug. Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi har moderne faciliteter til dyreforsøg, celledyrkning og molekylærbiologiske projekter, og er vært for biobanker for bl.a. hoved-hals-, bryst- og øjentumorer. Den kliniske forskning i afdelingen understøttes af Klinisk Forsknings Enhed (KFE), som koordinerer og kvalitetssikrer over 40 kræftbehandlingsforsøg.

Forskningscentret CIRRO
Afdelingen er hovedsæde for det nationale forskningscenter for stråleterapi ”Center for Interventional Research in Radiation Oncology” (www.CIRRO.dk). Centret støttes af Lundbeckfonden og Det Strategiske Forskningsråd, og ledes af professor Jens Overgaard og professor Cai Grau. Centret støtter, leder og koordinerer translationel og klinisk forskning I et samarbejde med alle danske strålebehandlingsafdelinger og DTU. Nøgletal for CIRRO (2011):
• 60 ph.d. projekter, hvoraf 12 er afsluttede,
• 25 kliniske interventionsstudier med flere end 1300 patients inkluderede
• 180 videnskabelige artikler
• 300 præsentationer på videnskableige møder 

Nationalt samarbejde
Afdelingen har gennem flere årtier haft en førende rolle i nationale og internationale forskningsprojekter, ikke mindst gennem aktivt lederskab i de fleste danske multi­disciplin­ære cancergrupper (DMCG):
• Danish Society for Clinical Oncology DSKO (Anders B Jensen, formand)
• Danish Society for Head and Neck Oncology DSHHO (Cai Grau, formand)
• Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA (Jens Overgaard)
• Danish Breast Cancer Cooperative Group DBCG (Marie Overgaard, Birgitte Offersen, Jens Overgaard)
• Danish Urological Cancer Group DUCG (Morten Høyer, forretningsudvalg)
• Danish Colorectal Cancer Group DCCG (Flemming Hansen)
• Danish Oncology Lung Cancer Group DOLG (Marianne Knap, Peter Meldgaard),
• Danish Pancreas Cancer Group DPCG (Morten Ladekarl, forretningsudvalg)
• Danish Sarcoma Group DSG (Akmal Safwat)
• Danish Esophageus and Gastric Cancer Group DECV (Nordsmark, Ladekarl)
• Danish Gynaecological Cancer Group DUCG (Jacob Lindegaard, bestyrelsen)
• Danish Melanoma Group (Henrik Schmidt)
• Danish Neuro-Oncology Group (Henrik Schultz)
• National Board of Health Coordinating Committee for Experimental Cancer Treatment NKU (Morten Ladekarl)
• Danish Liver Tumor Group (Morten Ladekarl)
• Danish Pediatric Hematological Oncology DAPHO (Yasmin Lassen)
• Danish Palliative Medicine Group (Anders Bonde Jensen)
• Danish Multidisciplinary Groups DMCG.dk (Torben Palshof, chairman)
• Danish Renal Cancer Group DARENCA (Frede Donskov)
• Danish Ocular Oncology Group DOOG (Jens Overgaard)
• Danish Cancer Society KB (Jens Overgaard, chairman of Scientific Committee)

Internationalt netværk
Det internationale netværk er stort; der er veletablerede samarbejder med stort set alle førende onkologiske forskningsgrupper i Europa og Nordamerika. Afdelingens forskere er aktivt deltagende i en række interna­tiona­le organisationer, herunder European SocieTy for Radiotherapy and Oncology (ESTRO), European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC), det Inter­nationale Atom­agentur (IAEA), European CanCer Organisation (ECCO) og European Academy of Nursing Science (EANS).

Eksempler på forskningsprojekter

Klinisk og eksperimentel radiobiologi:
• Prædiktive faktorer i radioterapi
• Behandlingsrelateret morbiditet
• Undersøgelser af betydningen af tumorhypoksi for kræftbehandling
• Angiogenese og tumorvaskulatur
• Undersøgelser af behandlingsinduceret repopulation i maligne svulster
• Studier af tidlige og sene skader efter strålebehandling og kemoterapi
• Undersøgelse af hæmoglobins betydning for stråleterapi
• Undersøgelser af svulsters miljø med PET- og MR-scanning
• Undersøgelse af prognostiske parametre for disseminering af brystkræft
• Genetiske faktorer af betydning for strålefølsomhed og cancerinduktion
• Stamceller og stråle-resistens

Klinisk onkologi og sygepleje:
• Kemoterapi og biologisk målrettet behandling af en række kræftsygdomme
• Sygepleje til unge med kræft og deres sociale netværk
• Den ældre kræftpatient
• Kræftpatienters brug af alternativ behandling
• Livskvalitet og brystrekonstruktion

Stråleterapi og medicinsk fysik:
• Adaptiv billedvejledt strålebehandling af hoved-halskræft
• CBCT-vejledt strålebehandling af hjernetumorer og tumorer i lunger og lever
• Markørbaseret billedvejledt strålebehandling af blærecancer
• IMRT-baseret behandling af prostata og pelvine lymfeknuder
• Billedbaseret dosis-respons modellering
• MR-baseret brachyterapi ved cervix cancer
• Billedbaseret MLC tumor tracking
• Randomiserede studier af partiel brystbestråling, hypofraktioneret strålebehandling af bryst- og prostatakræft

Psyko-onkologi:
• Psykosociale aspekters prognostiske betydning ved brystkræft
• Kognitive bivirkninger og senfølger ved kemoterapi
• Betydningen af psykosociale faktorer ved immunterapi
• Psykosocial intervention og kommunikation i onkologien
• Betydning af religiøs mestring for kræftpatienters livskvalitet
• Systematiske reviews og meta-analyser af psykosociale faktorers betydning ved cancer