Formålet med strålebehandling er at ødelægge kræftceller samtidig med, at det normale væv i størst mulig omfang bliver bevaret.

Ved strålebehandling anvender vi røntgenstråler med høj energi. Strålerne trænger igennem menneskets væv, så vi kan behandle områder dybt inde i kroppen. Det apparat, som giver strålerne, kaldes en accelerator.

Når du får stråler, bliver både kræftceller og de normale celler påvirket, men de normale celler er bedre til at reparere skaderne end kræftcellerne.

Ved at fordele strålebehandlingen på mindre doser, opnår vi den størst mulige effekt på kræftcellerne og forvolder samtidig mindst mulig skade på de normale celler.

Strålerne virker kun der, hvor de rammer. Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen, og du afgiver ikke stråling til andre.

Hør overlæge og professor Morten Høyer fortælle om strålebehandling i videoen herunder.

Inden selve behandlingen får du lavet en planlægnings CT-scanning. Det gør vi for at beregne præcis, hvor og hvordan du skal have strålebehandlingen.

Du skal ligge på samme måde til hver strålebehandling, så strålerne rammer ens hver gang. Derfor laver vi en form af flamingokugler til at støtte dig på lejet eller bruger nogle støttepuder.

På baggrund af CT-scanningen udarbejder hospitalsfysikere og læger en behandlingsplan for din strålebehandling, hvor du får færrest mulige bivirkninger.

Hør hospitalsfysiker Klaus Seiersens fortælle om forberedelsen inden strålebehandling.

Under strålebehandling

Det gør ikke ondt at få strålebehandling, men du kan høre en summen fra acceleratoren.

Under behandlingen ligger du alene i behandlingsrummet, men personalet kan se dig på en skærm i betjeningsrummet, og de holder øje med dig under hele behandlingen.

Hvor mange behandlinger du skal have, afhænger af din sygdom.

Stråleterapeut og sygeplejerske Helle Hansen fortæller, hvordan du skal ligge under behandlingen i videoen herunder.

Indlæggelse under strålebehandling

Du kan tage hjem lige efter strålebehandlingen.

Hvis du af en eller anden grund har behov for at blive på hospitalet, vil lægen vurdere, om du eventuelt skal indlægges.

Indlæggelse kan ske på hospitalets patienthotel, på Kræftafdelingen eller på dit lokale sygehus, hvis du kommer fra et andet sted i landet.

Forskellige bivirkninger

Mennesker re­agerer forskelligt på strålebehandling, og graden af bivirkninger varierer fra person til person. Bivirkninger afhænger også af, hvor på kroppen strålerne bliver givet.

Bivirkninger kan opstå på flere tidspunkter og inddeles i forbigående og sene bivirkninger.

Lægen vil med udgangspunkt i din individuelle behandlingsplan uddybe, hvilke mulige bivirkninger du kan få.

Du kan f.eks. opleve disse bivirkninger:

• Træthed
• Hudkløe
• Kvalme

Forbigående bivirkninger

Forbigående bivirkninger kan allerede opstå under behandlingen. De er som regel værst lige omkring slutningen af strålebehandlingen. Herefter vil bivirkningerne forsvinde i løbet af 2-4 måneder.

Når du mærker bivirkninger til behandlingen, skal du sige det til personalet, så de kan hjælpe dig med at behandle dem.

Sene bivirkninger

Sene bivirkninger kan opstå måneder efter strålebehandlingen, og ofte forvinder de ikke igen.

Denne type gener kan være tilstede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, også kaldet senfølger.

Graden af de sene bivirkninger afhænger af den totale stråledosis, strålefeltets størrelse og placering og af dosis per behandling.

Hør Kirsten beskrive, hvordan hun oplevede strålebehandling som patient.

Hør Dagny fortælle, hvordan hun oplevede det, da hun var med sin far til strålebehandling.