Hvis dit barn har brug for intensiv pleje og behandling i kortere eller længere tid indlægges det i Intensiv Øst 1, hvor vi har har et stort ønske om at samarbejde med dig om at give dit barn den bedste pleje og behandling.
Vi tilstræber, at du får mulighed for at være hos dit barn så meget som muligt. Dog anbefaler vi også, at du får hvilet dig og kommer ud og får frisk luft, og at du får din nattesøvn.