Her kan du tilmelde dig til at tage mod en eventuel restvaccine sidst på dagen, når hospitalets vaccinationssteder er ved at afslutte dagens vaccinationer.

Du kan tilmelde dig, hvis du i forvejen er inviteret til vaccination. Er du det, kan du tilmelde dig hver dag inden kl. 11. Din tilmelding bliver slettet, når dagen er omme.

Tilmeldingen gælder et af disse vaccinationssteder:

  • Vaccination Aarhus NORD, Paludan-Müllers Vej 110, 8200 Aarhus N 
  • Vaccination Aarhus SYD, Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J 
  • Vaccination Aarhus Ø, Hveens gade 4, 8000 Aarhus C 
  • Vaccination Skanderborg, Festsalen Sølund, Sølundsvej 3, 8660 Skanderborg
  • Vaccination Samsø, SamBiosen, Pillemarksvej 1, 8305 Samsø (OBS: På Samsø vaccineres kun om onsdagen).

Udfyld formularen, så kontakter vi dig i løbet af eftermiddagen, hvis der er overskydende vacciner på dit valgte vaccinationssted i dag. 

Det kan ikke oplyses hvilken vaccine, der vil være i overskud hver dag. Hvis man bliver ringet op og tilbydes en vaccination, bliver man oplyst hvilken vaccine-type, der er i overskud.

Vi sorterer tilmeldinger efter alder, så de ældste bliver kontaktet først.

Husk, at du har 30 minutter, fra du bliver ringet op, til du skal møde ind på vaccinationsstedet. 

Du skal selv booke en tid til 2. stik, når du har fået din første vaccination. Det gør du på vacciner.dk, når du har fået 1. stik.

Vælg vaccinationssted

Når du sender formularen, giver du samtidig samtykke til, at vi må bruge dine oplysninger for at kunne kontakte dig.

Indsendte oplysninger bliver kun brugt i forbindelse med restvaccination. Oplysningerne bliver slettet efter 1 dag.