Praktisk info fra Fysio- og Ergoterapi
Særligt for denne afdeling
SMS-påmindelse
Vi kan sende en sms-besked for at minde dig om, at du har en aftale på hospitalet, hvis du giver os lov.
Du skal give os besked, hvis du ønsker denne service - og kan til enhver tid frabede dig den igen.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Vi træffes bedst mellem kl. 8 og 14.
Flere adresser
Vær opmærksom på, at afdelingen er fordelt på flere adresser alt efter, hvilken behandling du skal til.
Du kan finde adresserne på siden "Kontakt". Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon.
Parkering
Kom i god tid, da det kan være svært at finde en parkeringsplads. Du kan bruge mønter og betalingskort som betaling for parkering.
Se parkeringsmuligheder her på det interaktive kort, hvor du kan finde alle afdelingens placeringer
Indkaldelsesbrev og mødekort
Hvis du skal behandles i afdelingen, vil du få et indkaldelsesbrev med oplysninger om mødetid, hvor du skal henvende dig, hvem der skal behandle dig, oplysninger om transport og hvad du eventuelt skal medbringe. Hvis du skal komme flere gange, får du et mødekort, hvorpå nye aftaler noteres.
Kørsel til og fra hospitalet
Hovedreglen er, at du selv skal sørge for kørsel, men i særlige tilfælde kan du få et tilskud til befordringsudgifterne eller blive kørt med Region Midtjyllands taxaordning.
Læs mere om reglerne for kørsel og transporttilskud i pjecen ”Kørsel til og fra hospitalet” på www.befordring.rm.dk, eller du kan få pjecen udleveret i afdelingen.
Du skal selv bestille kørsel på Kørselskontoret ved at ringe til telefon 70 23 62 48 på alle hverdage mellem kl. 8.00-14.00. Ring senest dagen før, du skal køres. Det er vigtigt, at du siger, at du skal til behandling (ikke genoptræning).
Generelt om hospitalet
- Akut hjælp
Skadestue, lægevagt, anden akut hjælp - Find vej og parkering
Kort over hospitalets indgange, p-pladser mv. - Transport til og fra hospitalet
Regler for transport og tilskud
- Rettigheder, klagemuligheder og erstatning
Kontaktperson, ventetider, fritsygehusvalg, kvalitetstal, dit medansvar - Se dine data
Prøvesvar, journal, medicinkort og behandlinger - Netværk og mødesteder
Cafe Nexus, Støttegruppen for patienter med Blodsygdomme, Intensiv Cafe