Når du udskrives efter en indlæggelse eller afslutter et behandlingsforløb på hospitalet, kan du have behov for fortsat træning eller behandling.

Det kan foregå på forskellige måder:

Træning, som du selv kan udføre

Du udfører træningen derhjemme efter den instruktion,
du har fået på hospitalet.

Genoptræning i din hjemkommune. 

Hvis lægen vurderer, at du har behov for opfølgende genoptræning, kan du få tilbudt en genoptræningsplan. Hvis du tager imod dette tilbud, vil du blive indkaldt fra din hjemkommune til genoptræning. Denne træning er gratis.

Behandling hos praktiserende fysioterapeut

Lægen kan skrive en henvisning til behandling hos en praktiserende fysioterapeut. Din egen læge kan også skrive denne henvisning. Denne behandling skal du selv betale med tilskud fra sygesikringen.

Træning i din hjemkommune

Der findes i de enkelte kommuner mange forskellige forebyggende og vedligeholdende træningstilbud. Kontakt din kommune for at få et overblik over aktuelle tilbud. Disse tilbud er også gratis.

Spørgsmål

Hvis du ikke har kunnet finde svar på dine spørgsmål ved at læse på vores hjemmeside, er du altid velkommen til at kontakte vores afdeling.