Når du skal opereres, er der faktorer, der betyder noget for, om operationen forløber godt.
Disse faktorer kaldes populært KRAM og består af kost, rygning, alkohol og motion.

Kost og Motion

Jo bedre din krop har det op til undersøgelsen/operationen, jo bedre er chancerne for et godt resultat. Du skal spise sundt og sørge for at være i god fysisk form. Vi ved, at overvægt giver øget risiko for komplikationer under og efter undersøgelsen/operationen.

Rygning

Aarhus Universitetshospital er røgfrit. Hvis du ryger, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du holder rygepause i 8 uger op til operationen og 4-8 uger efter, da rygning medfører dårligere heling af såret og øger risikoen for komplikationer, som for eksempel lungebetændelse.

Alkohol

Hvis du drikker alkohol, anbefaler Sundhedsstyrelsen generelt at kvinder drikker mindre end 7 genstande om ugen. Ved et forbrug på mere end 14 genstande pr. uge øger du risikoen for komplikationer efter en operation, f.eks.: flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning.

Retur til forberedelse

Retur til forberedelse hvor du kan gennemse huskeliste, krav til faste m.v.

Mere information om forberedelse for voksne i Dagkirurgi

Mere information til voksne i Dagkirurgi