Nogle patienter med medfødte hjertesygdomme - bl.a. patienter med kunstige hjerteklapper - behandles med blodfortyndende tabletter (Marevan eller Marcoumar) for at undgå dannelse af blodpropper, som kan medføre alvorlige komplikationer.

Risikoen under graviditet og fødsel

Marevan og Marcoumar påvirker desværre også barnet. Medicinen kan specielt i 6.-12. graviditetsuge i sjældne tilfælde medføre fostermisdannelser - specielt ændringer i knoglernes brusk. Risikoen er meget lille, men størst hos de kvinder, der får høje doser. Herudover virker medicinen også blodfortyndende på fosteret, hvilket øger risikoen for blødninger, specielt hvis barnets hoved trykkes i forbindelse med fødslen.

I stedet for tabletter kan blodfortyndende medicin gives som indsprøjtninger under huden (som regel 2 gange om dagen). Medicinen hedder lavmolekylært heparin og sælges under navne som Klexane og Fragmin. Heparin påvirker ikke fosteret, men forebygger ikke blodpropsdannelse så godt som tabletterne, hvilket derfor betyder højere risiko for den gravide kvinde. I de tilfælde, hvor man for barnets skyld vælger at skifte til heparin, bør det kun ske på de tidspunkter under graviditeten, hvor risikoen ved tabletterne er størst, dvs. i begyndelsen og i slutningen af graviditeten.

Under fødslen skal der også tages hensyn til både mor og barn. I mange tilfælde kan fødslen foregå normalt, andre gange er et kejsersnit det bedste.

Der er således fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsformer, og det er derfor nødvendigt at ”skræddersy” behandlingen til den enkelte kvinde under hensyntagen til både kvinden og barnet.

Planlægning af graviditet

Såfremt du har ønske om at blive gravid, bør du drøfte graviditetsønsket med den hjertelæge, der bedst kender dig. Ved samtalen skal I bl.a. drøfte, om hjertet kan tåle den belastning, en graviditet og fødsel medfører, men også fordele og ulemper ved de forskellige former for blodfortynding og sammen planlægge strategien for blodfortyndingen  under graviditeten. Hvis du skulle være i behandling med Marcoumar, vil vi stærkt anbefale, at du omstilles til behandling med Marevan.

Ved graviditet

Ved udebleven menstruation bør du straks kontakte din egen læge og få foretaget en graviditetstest. Hvis testen er positiv, skal du henvises til Fødeafdelingen, Skejby, som vil se dig snarest muligt. Det vil også være bedst, hvis du selv kontakter Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby.

Kontrol af gravide i blodfortyndende behandling er en specialistopgave. Vi anbefaler derfor, at disse kvinder kontrolleres og føder på Skejby.

Hvis vi finder, at det er vigtigt at gennemføre en meget effektiv blodfortyndende behandling, anbefales Marevan under hele graviditeten. Fødslen sker i så fald ved kejsersnit et par uger før terminen.

Hvis risikoen for blodpropsdannelse hos den gravide kvinde er lav, og risikoen for fosteret samtidig høj, vil vi oftest anbefale, at kvinden indlægges og medicinomstilles fra Marevan til lavmolekylært heparin. I de fleste tilfælde skiftes i 12. graviditetsuge tilbage til Marevan, som fortsætter til ca. 36. graviditetsuge. På det tidspunkt vil det så blive besluttet, om mor og barn er bedst tjent med et planlagt kejsersnit eller tilbagestilling til Heparin og normal fødsel under fortsat Heparin behandling.

Efter fødslen

Hos de kvinder, som blev omstillet til heparin, genoptages Marevanbehandlingen, når fødslen er vel overstået. Heparin indsprøjtningerne fortsætter dog, indtil blodprøverne viser, at Marevanbehandlingen atter virker godt nok (når INR værdien er i tilfredsstillende niveau).

Amning

Marevan og lavmolekylært heparin udskilles i så små mængder i modermælken, at det ikke påvirker barnet. Amning kan derfor kun anbefales.

Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte enten Hjertemedicinsk Afdeling B (8949 6148) eller Fødeafdelingen, Skejby (8949 6452).

Kontakt

Center for Medfødte Hjertesygdomme
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
DK-8200 Aarhus N

Tlf. 4012 2118
guch@skejby.rm.dk