Efter operationen vil patienten blive transporteret til Intensiv Afdeling med ledsagelse af den anæstesilæge, der har varetaget bedøvelsen under operationen. Intensivafdelingen ligger lige ved siden af operationsgangen for derved at optimere patientsikkerheden og lette overførslen fra operationsgang til Intensivafdeling.

Anæstesilægen giver en grundig rapport til den vagthavende intensivlæge og den sygeplejerske, der skal passe patienten. Der rapporteres om, hvilke indgreb der er foretaget under operationen, operationsforløbet og evt. komplikationer for derved at sikre kontinuiteten i behandlingen. Imens kontakter hjertekirurgen familien og fortæller om operationen. Familien kan som regel besøge patienten inden for en time efter ankomst til Intensivafdelingen. I øvrigt er der fri besøgstid hele døgnet på Intensivafdelingen - fraset de perioder, hvor plejepersonalet skal give rapport til det næste vagthold (se intensivafdeling I).

Hvorfor skal man ligge på Intensivafdeling efter en hjerteoperation?

På Intensivafdelingen vil patienten blive observeret og monitoreret tæt (”intensivt”). Det indebærer blandt andet, at man på observationsscopet  kontinuerligt kan følge patientens hjerterytme, vejrtrækningsfrekvens, blodets iltmætning og forskellige blodtryk i kroppen.



Efter operationen vil der rutinemæssigt blive taget røntgenbillede af hjerte og lunger og elektrokardiogram (EKG). Der vil blive taget blodprøver ved ankomsten til intensiv og med regelmæssige intervaller under hele indlæggelsen. Endelig kan der ved behov blive foretaget ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO), hvis man ønsker at undersøge hjertets pumpeevne og/eller vurdere operationsresultatet. Alle de nævnte observationer og undersøgelser giver tæt kontrol af patientens tilstand og hjælper intensiv lægerne til at skabe stabilitet i den første tid efter operation, indtil patienten er kommet sig efter hjertekirurgien.

Umiddelbart efter operationen vil patienten stadig være påvirket af anæstesien og derfor have behov for hjælp til at trække vejret. Dette sker ved hjælp af en respirator, som blæser luft ned i lungerne via et plastikrør (tube). Tuben er under anæstesien lagt ned i luftrøret - enten igennem munden eller næsen. Tuben går ned mellem stemmelæberne, og patienten kan derfor ikke sige noget, førend plastikrøret er fjernet igen.

Selvom anæstesien er afsluttet, vil der forsat blive givet beroligende og smertestillende medicin for at holde patienten sovende frem til, at man kan se, at hjerte- og kredsløb er stabilt nok til, at patienten kan vækkes. Herefter slukkes der for sovemedicinen, og når patienten er tilstrækkelig vågen til at trække vejret selv, fjernes tuben. Vækning af patienten kan ske efter nogle timer eller først efter nogle dage afhængig af operationstypen.

Arteriekanyle:

et tyndt lille plastikrør som lægges ind i patientens pulsåre (som regel ved håndleddet), således at man kan måle blodtrykket kontinuerligt. Desuden anvendes arteriekanylen til at udtage blodprøver, så patienten ikke skal stikkes hver gang.

Blærekateter

Blød plastikslange som lægges op i blæren via urinrøret. Urinen løber herefter passivt ud i en pose, og vi kan måle urinproduktionen.

CVK

Centralt Vene Kateter. Plastikslange som lægges ind i en af de store blodårer (vener) - som regel på siden af halsen. Anvendes til at måle blodtrykket tæt på hjertet og til at give medicin, væske og blodprodukter til patienten.

Ekstern pacemaker

Lille batteri-drevet instrument, som - via meget tynde ledninger - sender elektriske impulser til hjertemusklen, hvorved man kan kontrollere pulsfrekvensen. Pacemakeren anvendes kun midlertidigt umiddelbart efter operationen.

Pace-ledninger

syes fast på hjertemusklen under operationen og trækkes ud gennem huden, hvorfra man så kan forbinde dem med pacemakeren.

Dræn

Plastikrør som lægges ind i operationsområdet, dvs. i brysthulen. Efter en operation vil der altid efterfølgende være lidt blødning fra sårfladerne. Pleuradrænene sikrer, at blodet fra operationssåret kan løbe ud og dermed ikke trykker på hjerte eller lunger.

Respirator

Maskine der trækker vejret for patienten. Respiratoren blæser luft ned i lungerne via en tube, der er lagt ned i luftrøret. Luften blæses videre ud i bronkierne og ud i lungesækkene. På respiratoren kan man give ekstra ilt, astmamedicin o.a., som sikrer optimal vejrtrækning.

Tube

Et plastikrør der er lagt ned i patientens luftrør under anæstesi. Røret lægges igennem mund eller næse og går ned forbi stemmelæberne. Patienten kan således ikke tale, mens tuben er i luftrøret.