Rytmestabiliserende stoffer (eller antiarytmika)

Anvendes oftest til at forebygge tilfælde med hurtig og/eller uregelmæssig hjerterytme. Mange voksne med medfødte hjertesygdomme udvikler med tiden sådanne problemer. Det skyldes som regel en langvarig belastning er hjertekamrene, f.eks. på grund af utætte hjerteklapper eller arvævsdannelser i hjertet efter tidligere operationer. Selvom der findes mange rytmestabiliserende medikamenter er det relativt få som hyppigst anvendes.

Betablokkere bruges bl.a. til stabilisering af hjerterytmen, til forhøjet blodtryk og til hjertepumpesvigt. Der findes mange forskellige betablokkere. I de fleste tilfælde kan man nøjes med at tage tabletterne en gang om dagen. Der er generelt kun få og ufarlige bivirkninger ved disse præparater. Hyppigst er træthed, tendens til kode fingre og tæer. Bør som regel ikke gives til patienter med betydende astma.

Amiodaron

Amiodaron er et meget effektivt lægemiddel som kun anvendes til at stabilisere hjerterytmen hos patienter med tendens til hurtigt hjerterytme. Stoffet skal normalt kun gives en gang om dagen. I de fleste tilfælde gives relativt store doser den/de første uger efter behandlingen er startet. Herefter kan dosis reduceres. PO eller iv. Stoffet, som er det mest effektive rytmestabiliserende stof er desværre forbundet med en række bivirkninger hvoraf nogle kan være alvorlige. Det er derfor vigtigt at patienterne får den lavest mulige dosis. Hyppigst er påvirkning af stofskiftet, som dels kan bliver forhøjet (thyreotoxikose), eller for lavt (myxødem). Hvis dette sker, må behandlingen om muligt stoppes og stofskifteproblemet behandles medicinsk. Der kan også optræde påvirkning af leverblodprøverne og lungefunktionen.

Digoxin

Digoxin kan i visse tilfælde hjælpe til at holde hjerterytmen stabil. Der er imidlertid kun får rytmeproblemer som med fordel kan behandles med stoffet. Præparatet bruges herudover også i et vist omfang til patienter med hjertepumpesvigt.

Alternativer til medicin

I mange situationer er der dog gode alternativer til medicinsk behandling, f.eks. kan man med små plastikkatetre ført ind i hjertet gennem blodårerne nøje undersøge hjertets elektriske system og i mange situationer ”brænde” områder der forårsager uregelmæssigheder helt væk. Dette er naturligvis en mere rationel behandlingsmetode. Tilsvarende kan man med pacemakere hjælpe til at øge pulsen (hjertefrekvensen/hjerterytmen) hvis denne skulle være for langsom. Dette kan nemlig ikke ordnes med tabletter.