Præparater til forbedring/stabilisering af hjertefunktionen anvendes til patienter med enten nedsat hjertepumpefunktionen eller med belastede pumpekamre. Disse medikamenter omfatter følgende præparatgrupper:

ACE hæmmere

Virker ved at hæmme det såkaldte Angiotensin Converting Enzym, som spiller en nøglerolle i situationer, hvor hjertets funktion er nedsat. Det virker bl.a. ved at nedsætte blodtrykket, og derigennem aflaste hjertets arbejde. Præparaternes rolle for behandling af medfødte hjertesygdomme er ikke så vel belyst, som tilfældet er for voksne med nedsat hjertefunktion. De fleste kan doseres én gang om dagen, men ofte startes med et præparat (Captopril, Capoten), som skal doseres to eller helst tre gange dagligt.

Præparterne i denne gruppe har generelt få bivirkninger. Nyrefunktionen kan af og til blive lettere påvirket, og det er derfor nødvendigt at kontrollere blodprøverne - specielt i starten. Nogle få patienter kan få tør hoste under behandlingen. Hvis dette skulle være tilfældet, kan man med fordel skifte til en såkaldt AT-2 hæmmer (se nedenfor), som sjældent medfører hoste. Meget sjældent kan der udvikles en slags overfølsomhedsreaktion over for præparatet. Dette kan vise sig ved hævelse i ansigtet og slimhinderne bl.a. i luftvejene (såkaldt angioneurotisk ødem).

De hyppigst anvendte præparater er captopril (Capoten), ramipril (Ramace), enalapril.

ATII hæmmere

Virker bl.a. ved at nedsætte blodtrykket og derigennem aflaste hjertets arbejde. Præparaternes rolle for behandling af medfødte hjertesygdomme er ikke så vel belyst, som tilfældet er for voksne med nedsat hjertefunktion. De fleste kan doseres én gang om dagen.

Præparterne i denne gruppe har generelt få bivirkninger. Nyrefunktionen kan af og til blive lettere påvirket, og det er derfor nødvendigt at kontrollere blodprøverne - specielt i starten.

De hyppigst anvendte præparater er losartan (Cozaar), valsartan.

Vanddrivende medicin

Vanddrivende medicin bruges bl.a., når hjertet er belastet ved store huller i skillevæggene (VSD, ASD, AVSD), og der strømmer for meget blod til lungerne. Midlerne bruges også, når hjertefunktionen er nedsat - f.eks. ved hjertesvigt - som det ses ved visse former for kardiomyopati. Der findes forskellige typer. Nogle er hurtigt og relativt kraftigt virkende (furosemid), andre svagere virkende (hydroklorthiazid, Centyl) og nogle særligt gode til at forhindre det salttab (af specielt saltet kalium), som ellers er en naturlig konsekvens af behandling med specielt de kraftigt virkende vanddrivende midler (furosemid). Det hyppigst anvendte af de kaliumsparende vanddrivende midler er spironolakton (spiron).

Kalium

Kaliumsupplement anvendes alene, når der behandles med de vanddrivende præparater, som giver anledning til kaliumtab. Kalium findes bl.a. i bananer og kakaomælk og indtagelse af disse vil hjælpe til at reducere kaliumtabet, men som regel er det dog nødvendigt at give egentlig kaliumtilskud - enten i tabletform (Kaleorid, Kalinorm) eller som mikstur.

Blodfortyndende medicin

Blodfortyndende medicin eller antikoagulationsbehandling (AK behandling) bruges primært til patienter, hvor der er indopereret en kunstig hjerteklap. Behandlingen er normalt livslang. Der kan være andre situationer, hvor AK-behandling også er nødvendig. Det gælder specielt situationer, hvor risikoen for blodpropsdannelse er stor. Normalt gives blodfortyndende medicin som tabletter, og dosis bestemmes efter graden af blodfortynding, som kan måles i en blodprøve (den såkaldte INR-værdi). Mange børn/familier kan med fordel selv kontrollere blodfortyndingen efter grunding oplæring i blodprøvetagning (finger prik) og analyse af INR-værdierne. Magnyl (børnemagnyl eller hjertemagnyl) yder i visse situationer en beskeden ”blodfortyndende” effekt, som med fordel kan bruges i visse situationer.