Ved ECP opsamler man nogle af de hvide blodlegemer i en pose, som ved en tapning. Posen belyses med ultraviolet lys A, og du får bagefter de belyste hvide blodlegemer retur, ligesom ved en blodtransfusion.
Blandt de mest almindelige sygdomme, som behandles med ECP, er en kræftform, der hedder cutan T-celle lymfom og bivirkninger til organ- og knoglemarvstransplantation (Graft-versus-host).