Hvis du er voksen og skal vågne op efter en operation eller andre indgreb i urinveje, gynækologiske eller i mave-tarm vågner du op i Forberedelse og Opvågning Syd 1+2.

Her er det vigtigt, at du efter bedøvelsen kan vågne i rolige omgivelser. Vi er klar til at hjælpe, hvis du har ondt eller oplever andet ubehag.

Dine pårørende kan ringe til opvågningsafsnittet døgnet rundt for at høre til dig. Dog anbefaler vi, at du selv på forhånd har udpeget en kontaktperson, som vi håber, vil hjælpe med at holde andre pårørende orienteret.

Besøg og pårørende

I opvågningsafsnittet kan du som pårørende være med til at skabe tryghed for patienten. I opvågningen findes et bredt udsnit af sårbare patienter. Vi lægger vægt på, at patienterne, efter bedøvelse, kan vågne i rolige omgivelser og anbefaler derfor kun korte besøg af de allernærmeste.

Betingelserne for besøg kan variere meget afhængigt af, hvordan patienten har det. Vær forberedt på at du/I kan blive sendt ud, hvis vi vurderer det nødvendigt.