Blodpropper i leverens til- og fraførende blodkar og andre karsygdomme i lever og tarme, diagnosticeres og behandles på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. De nævnte karsygdomme behandles meget forskelligt, men blandt andet indgår blodfortyndende behandling og TIPS-anlæggelse.

TIPS (Transjugulær Intrahepatisk Porto-systemisk Shunt)

En TIPS er et ca. 10 cm langt teflonrør op til 10 mm i diameter. Dette rør placeres i leveren, så det danner en forbindelse imellem leverens tilførende og fraførende blodårer. Herved nedsættes blodtrykket i den tilførende blodåre (”portåren”). Indgrebet foregår i fuld bedøvelse via en stor blodåre på halsen. Der er altså ikke tale om en operation med åbning af bughulen.

 

Mere information:
Læs mere om sygdomme i leverens blodkar