Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Hvis du er i immundæmpende medicin, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at: 

  • du fortsætter den vante behandling. Ikke noget med imurel-pauser
  • du skal stoppe med at give hånd
  • du skal vaske hænder jævnligt, alternativt håndsprit (grundig håndvask med sæbe er mest effektivt, håndsprit er derfor ikke et "must")
  • du skal undgå tæt kontakt (det vil sige indenfor 2 meter) af folk, der er syge med hoste
  • du skal prøve at undgå steder, hvor mange mennesker samles tæt. Det er f.eks. offentlig transport og butikker i myldretiden. 

Vi følger situationen tæt og opdaterer løbende vores anbefalinger sv.t. udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen. 

Vaccination og vacciner

Hvis du er i immundæmpende behandling, bliver du vaccineret som andre.

Det er praktisk, at immundæmpende injektioner og vaccine ikke gives på samme dag, da det kan være svært at skelne eventuelle bivirkninger, men det er ikke nødvendigt.

Vaccinerne er såkaldte RNA vacciner. Ud fra teoretiske betragtninger mener vi at patienter i immundæmpende behandling tåler vaccinerne ligeså godt som raske. Men det er muligt, at effektiviteten er noget mindre end 95%, altså at beskyttelsen er lidt ringere.

COVID-medicin (Lagevrio)

Information til patienter, der efterspørger Covid-19 medicin (Lagevrio) som gives til ekstra udsatte patientgrupper:

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer opfattes følgende patientgrupper i immundæmpende behandling som ekstra udsatte:

  • Kræftpatienter i aktiv kemobehandling
  • Levertransplanterede
  • Alkoholisk cirrose med akut leversvigt el. lign.

Det betyder, at patienter med mb. Crohn og colitis ulcerosa m.m. ikke er defineret som ekstra udsatte.

Mere information om Corona

Specifik information

For specifik information til patienter med tarm- eller leversygdom samt sjælden leversygdom henvises til;

Information fra Dansk Selskab for Gastroenterologi (tarmsygdom) og hepatologi (leversygdom)

Generel information

For generel information henvises der til din egen læge (per telefon) eller til Sundhedsstyrelsens hotline enten via www.Coronasmitte.dk eller på tlf.: 72 22 74 59.

Kontakt

Telefon, mail og telefontid

Telefon

78 45 38 00

Telefontid

Kl. 08.30-15.00

E-mail

Sikker mail (Kræver MitID)

Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

Adresse

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, klinik og laboratorium

Plan 2, Krydspunkt C217

Palle Juul-Jensens Boulevard 35, Indgang C

8200 Aarhus N