Se filmen om tværfaglig undervisning af medicin- og sygeplejestuderende

Eller læs om undervisningen her ...


Erfarne læger og sygeplejersker planlægger og afvikler stuegang sammen hver eneste dag året rundt.

Derfor samler "Tværfaglig undervisning af medicinstuderende og sygeplejestuderende" de studerende til fælles undervisning, hvor de bl.a. kan lære om den gode stuegang. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIAUC og Aarhus Universitetshospital og er for medicinstuderende fra 7. semester og sygeplejestuderende fra modul 11 og 12.

Undervisningen giver mulighed for at øve sig i, hvordan man får tilrettelagt en god og effektiv stuegang, som tilgodeser patientens behov og faggruppernes forskellige ansvarsområder ved stuegangen.

Sygeplejersker og læger fra Aarhus Universitetshospital deltager i undervisningen og er dermed med til at sikre, at undervisningen er klinisk relevant og tager udgangspunkt i kliniske, virkelighedsnære situationer, forklarer uddannelseskoordinator Rikke Mousten fra HR Uddannelse og Arbejdsmiljø, Uddannelsesteamet, som var med i styregruppen bag det fælles projekt.

Du kan læse mere om undervisningen og se de studerendes deltagertilfredshed her:

Datoer og kontaktoplysninger


Undervisningen afvikles fire gange årligt, og i løbet af et år vil ca. 600 medicin- og sygeplejestuderende således have mødt hinanden og lagt første sten til et fremtidigt tværfagligt samarbejde. Orientering til de medicin studerende om tid, sted og forberedelse vil fremgå på "AULA" på AU. De sygeplejestuderende vil få  tilsendt besked om tid og sted pr. mail.

Datoer for undervisning i efteråret 2017:

  • Onsdag den 29. marts kl. 8.15 - 14.00 
  • Onsdag den 31. maj kl. 8.15 - 14.00

 

Spørgsmål?

  • Spørgsmål fra ledere og kliniske vejledere på Aarhus Universitetshospital kan rettes til uddannelseskoordinator Isabell Friis Madsen, skriv til isamad@rm.dk.
  • Spørgsmål fra sygeplejestuderende kan rettes til Inge Madsen på VIA, skriv til imad@viauc.dk.
  • Spørgsmål fra medicinstuderende kan rettes til Louise Binow Kjær på AU, skriv til louise@medu.au.dk.