Kontoruddannelsen

Fakta om uddannelsen

Uddannelsen som kontorelev er en erhvervsuddannelse med en praktisk og en teoretisk del. Uddannelsen varer 2 år, inkl. 15 ugers teori på skole og herefter er man uddannet som assistent inden for offentlig administration.

  • Den praktiske del foregår på Aarhus Universitetshospital. Læs mere om det her.
  • Den teoretiske del foregår på Århus Købmandsskole i Viby. På skolen får du undervisning i emner som kommunikation, organisation, forvaltningsopbygning, forvaltningsret, velfærdsstaten, borgerretigheder,  lovprocess mv..
    15 ugers teori fordeler sig over 4 skoleophold. Den teoretiske del af uddannelsen afsluttes med en fagprøveaflevering. Fagprøven løses med udgangspunkt i det, du har lært på Aarhus Universitetshospital. Læs mere om fagprøven på Århus Købmandsskole.

Hvorfor vælge Aarhus Universitetshospital som praktiksted?

Aarhus Universitetshospital er et af landets mest specialiserede hospitaler med avanceret udstyr og med højt kvalificerede medarbejdere. Det er medvirkende til, at vi uddanner og udvikler kompetente og engagerede medarbejdere, og så blev vi både i 2011 og 2012 kåret til Danmarks bedste hospital.

Efter uddannelsen

Kontoruddannelsen kan være et springbræt til at læse videre til f.eks. kommunom, socialformidler, socialrådgiver m.m. eller til at læse videre ved siden af arbejde til f.eks. administrationsøkonom ved erhvervsakademierne.

Læs mere om