18.06.18

Denne artikel er skrevet i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og firmaet Chromaviso, der sælger døgnrytmelys.

Forskere har de senere år haft en stigende interesse i at kortlægge konsekvenserne ved sygeplejerskers natarbejde, de medfølgende døgnrytmeforstyrrelser og forøgede sundhedsrisici. Nyt dansk pilotstudie undersøger, om belysningen kan være en del af løsningen.

På de fleste hospitaler er både lys- og støjniveauet typisk konstant døgnet rundt. Selv om natten, hvor kroppen har brug for mørke og hvile, er lyset tændt.

”Den samme belysning i alle døgnets 24 timer, kan have negative konsekvenser for personalet som arbejder i skiftende vagter. De oplever udfordringer med at fastholde en normal døgnrytme, vågenhed, kognitive evner, humør og deres opmærksomhed svækkes,” forklarer klinisk sygeplejespecialist, Ph.d. Leanne Langhorn, Aarhus Universitetshospital. Derudover viser forskning, at forkert belysning om natten kan øge stressniveau, mindske trivsel og jobtilfredshed.

For at se nærmere på dette, indledte Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup i 2013 et samarbejde med lysvirksomheden Chromaviso om at udvikle et døgnrytmelys tilpasset det komplekse hospitalsmiljø. Herunder bl.a. udfordringen med at forene de forskellige hensyn om natten, hvor kroppens døgnrytme har behov for mørke, samtidig med et behov for lys til arbejdet.

Resultater på personalet
Effekten af døgnrytmelyset på personalet er undersøgt i et pilotstudie med 26 sygeplejersker fordelt på en intensiv- og en rehabiliteringsafdeling med døgnrytmelys, samt en kontrolafdeling med almindeligt lys. Et kriterie for inklusion i studiet var, at sygeplejerskerne havde minimum én ugentlig nattevagt. Personalet førte dagbog og udfyldte spørgeskemaer vedrørende søvnmønster, arbejde og trivsel. Specielt var der i spørgeskemaet i studiet fokus på personaler med skiftende vagter.

”Vi har fået forskellige udsagn i studiet og derfor er resultaterne ikke helt entydige. Men tendensen er, at sygeplejersker, som har været eksponeret for døgnrytmelys, generelt oplever en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet efter tre dage i døgnrytmelyset sammenlignet med kontrolgruppen,” forklarer Leanne Langhorn. Grundet studiets størrelse, har det ikke været muligt at opnå signifikans på resultaterne. Resultaterne understøtter anden forskning, som viser sammenhæng mellem lys, søvn, energi og humør.

”Andre nye studier viser, at der normalt skal mindst fire døgn til at vende døgnrytmen efter nattevagter. Vores projekt indikerer, at døgnrytmelys muligvis kan reducere denne tid. Det kunne være interessant at undersøge nærmere,” siger Leanne Langhorn.

Studiet peger desuden på en række andre gevinster ved døgnrytmelyset. Bl.a. en adfærdsregulerende effekt på grund af det afdæmpede lys om natten.

”Døgnrytmelyset har generelt en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og adfærden blandt personalet. I afdelingen med døgnrytmelys er man bevidste om at fastholde en naturlig og regelmæssig døgnrytme med lys og aktivitet om dagen og mørke, ro og hvile om natten. På intensiv har døgnrytmelyset givet den tydeligste positive respons, hvilket kan forklares med, at man her tidligere havde lyset tændt og aktivitet døgnet rundt. På rehabiliteringsafsnittet er lyset normalt slukket om natten,” siger Leanne Langhorn.

Natlyset er uden de blå toner, og forstyrrer dermed ikke kroppens døgnrytme, samtidig med at personalet har lys til arbejdet.

”De fleste personaler er meget positive overfor natlyset. Men der har været enkelte, som føler sig trætte om aftenen, fordi de mangler stimulation fra det hvide lys. De har derfor tændt for en af de hvide lysindstillinger i et andet rum efter behov,” forklarer udviklingssygeplejerske Lone Mathiesen, Rigshospitalet Glostrup.

”Den rette belysning udgør en vigtigt sikkerhedsfaktor, også i forbindelse med observation, medicinering og dokumentation. Her understøtter tilbagemeldingerne i vores projekt anden forskning, som viser, at lyset kan reducere fejl,” forklarer Leanne Langhorn.  

Helhedsorienteret og tilpasset
Døgnrytmelyset er baseret på en klinisk dokumenteret lysprotokol, som følger døgnets gang. Derudover har hver sengeplads aktivitetsbaserede lysindstillinger, som personalet kan anvende, når situationer kræver det. Fx et beroligende lys, eller et minimalt forstyrrende, afgrænset hvidt lys til en specifik arbejdsopgave om natten. Løsningen på Aarhus Universitetshospital er tilpasset det neurointensive miljø, og på Rigshospitalet Glostrup er den tilpasset den neurologiske rehabilitering.

”Døgnrytmelyset sikrer en balance mellem hensynet til kroppens døgnrytme og personalets behov for godt lys til arbejdet. Det er en helhedsorienteret løsning, som bidrager til personalet arbejdsmiljø, trivsel og sundhed. Yderligere studier med et større antal sygeplejersker og over en længere periode, bør udføres, så vi får større styrke og flere perspektiver undersøgt,” forklarer Leanne Langhorn.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fakta om projektet
Neurointensiv og Neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og Apopleksienheden, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup gik i 2013 sammen med den danske sundhedsteknologiske virksomhed Chromaviso om at udvikle og dokumentere et evidensbaseret døgnrytmelys. Det er et tværfagligt, offentligt-privat samarbejde med støtte fra Markedsmodningsfonden. 


Om døgnrytmelyset

  • Døgnrytmeløsningen er udviklet af Chromaviso i samarbejde med forskere og det kliniske personale. Løsningen er baseret på Chromavisos klinisk dokumenterede lysprotokol, unikke døgnrytmeprodukter og er tilpasset det komplekse patientmiljø, diagnoser, adfærd og afdelingens rytme. Chromaviso har endvidere stået for implementering og brugertræning.   
  • Døgnrytmelyset er baseret på en centralt styret lysprotokol, som skaber den naturlige og faste rytme i lyset i løbet af døgnet. Derudover indeholder døgnrytmelyset aktivitetsbaserede lysindstillinger til forskellige aktiviteter og behov, som kan tændes ved hver sengeplads. Et blåtfrit natlys gør, at alle kan færdes sikkert og løse forskellige opgaver, uden at døgnrytmen påvirkes negativt.
  • Døgnrytmelyset er et automatisk styret lys, som forandrer sig i løbet af døgnet, som det naturlige lys udenfor. Det står langsomt op som solen om morgenen, er kraftigst midt på dagen og om aftenen starter et varmt natlys uden de blå farver, som kører hele natten på gange og kontorer, mens der er mørkt på sengestuerne. Foto: Chromaviso.
  •  

Del af større forskningssamarbejde

På Neurointensiv og Neurokirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, undersøges effekten af døgnrytmelys som en del af et stimulerende plejemiljø på patienter. Det er et klinisk kontrolleret studie med patienter i en interventionsgruppe og en sammenlignelig kontrolgruppe på Neurointensiv afdeling på Rigshospitalet, i samarbejde med Regionshospitalet Hammel Neurocenter og afdeling for Neurorehabilitering, Rigshospitalet. Studiet undersøger faktorer som søvn, delir, agitation, hukommelse og indlæggelsestid, og resultaterne forventes offentliggjorte i 2018/2019.

Forskningsprojektet på Apopleksienheden, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup undersøger effekten af døgnrytmelyset på rehabiliteringspatienter i forhold til søvn, døgnrytmemarkører, kognitive evner, angst og depression. Det er et klinisk kontrolleret studie med 90 patienter. De første resultater er udkommet og viser en signifikant effekt på depression, træthed, melatonin og kortisol.