Foto: Tonny Foghmar

16.11.2017

FFR-CT sparer patienter med brystsmerter for mere risikable undersøgelser af kranspulsårene. Metoden kombinerer hjerte-CT med komplekse beregninger.

Hvert år kommer hundredevis af patienter til Aarhus Universitetshospital med ubehag eller smerter i brystet. Hjertets kranspulsårer kan være forsnævrede, måske er der brug for en ballonudvidelse eller medicin?

Det skal selvfølgelig undersøges, og til det formål har hjertelægerne forfinet og optimeret en særlig metode; FFR-CT. FFR-CT kombinerer CT-scanning af hjertet (hjerte-CT) med avancerede beregninger. 

- Patienterne bliver skånsomt undersøgt med en kort scanning, og vi kan vha. billederne og matematiske modeller se, hvem der ikke behøver et indgreb, og hvem der skal til KAG-undersøgelse, forklarer overlæge Jesper Møller Jensen, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Dermed bliver patienterne med normale kranspulsårer hurtigt afsluttet, og de slipper for den mere – om end meget lidt - risikable KAG-undersøgelse, hvor et kateter føres ind gennem en pulsåre i lysken og op til hjertet. Kun de patienter, hvor hjerte-CT og FFR-CT viser, at der kan være gavn af KAG, får foretaget undersøgelsen.

Sådan har det ikke altid været. Tidligere endte brystsmerter ofte med KAG-undersøgelser, hvoraf halvdelen var unødvendige, da patientens forkalkning i pulsårer viste sig ikke at betyde noget for blodforsyningen til hjertet. Når en patient kom ind med ubehag i brystet, fik han først foretaget en almindelig hjerte-CT. Den kan afsløre åreforkalkning. Hvis den gør det, er det dog ikke entydigt, hvad der skal ske, for påvirker forkalkningen overhovedet blodforsyningen til hjertet? For at finde ud af det, var hjertelægerne nødt til efterfølgende at lave en KAG-undersøgelse. KAG-undersøgelsen kan måle trykforholdene i kranspulsårerne, og det er det, som afgør, om åreforkalkningen med fordel kan behandles med bypassoperation eller ballonudvidelse.

Med FFR-CT bliver hjerte-CT opgraderet. Ved at kombinere billederne med matematiske modeller kan avanceret computerteknologi beregne, om åreforkalkning påvirker hjertets blodforsyning. På den måde bliver færre patienter sendt videre til KAG – nemlig kun dem, som vurderes at være i høj risiko. Tre ud af fire patienter, der før ellers fik foretaget KAG-undersøgelse, kan nu helt undgå denne.

FFR-CT er udviklet i USA. Bag brugen heraf på Aarhus Universitetshospital står et hold af radiografer, hjertelæger og sygeplejersker på Hjertesygdommes Billedcenter. Selve scanningen foregår her, og resultatet bliver hurtigt sendt videre til samarbejdspartnere i USA, som foretager beregningerne. Siden 2014 har afdelingen brugt metoden, og forsker løbende heri, så hospitalet bedst muligt kan diagnosticere hjertesygdomme. 

Neden for til venstre er et hjerte-CT billede af en forkalket kranspulsåre. De hvide plamager er forkalkninger. Der er umiddelbart meget kalk, og normalt ville man derfor være nødt til at sende patienten til KAG-undersøgelse for at afgøre, om der er brug for behandling. Men bruger man FFR-CT på samme patient, er resultatet et helt andet - billedet til venstre. Nu fremgår det beregnede tryk og dette er inden for normalområdet. Forkalkningerne påvirker derfor ikke hjertets blodforsyning i betydelig grad, og patienten kan undgå KAG-undersøgelse.