Psykologiske og sociale faktorer har stor betydning ved piskesmæld (whiplash)


Psykologiske og sociale faktorer har stor betydning ved piskesmæld (whiplash)

Når personer er involveret i biluheld og får akut piskesmæld, er der stor forskel på, hvordan den enkeltes sygdomsforløb bliver. De fleste får ingen eller forbigående symptomer, mens en mindre del udvikler langvarige eller kroniske symptomer, som kan resultere i udstødelse fra arbejdsmarkedet. Tidligere undersøgelser har vist, at alvoren af ulykken og de fysiske skader ikke alene kan forklare denne forskellighed.  

Et nyt ph.d.-studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har undersøgt 740 personer med akut piskesmæld. Undersøgelsen viser, at en række psykologiske og sociale faktorer spiller en stor rolle i udviklingen af kronisk piskesmæld. Fx er der en øget risiko for nedsat arbejdsevne i fremtiden, hvis en person har haft andre smerter inden ulykken. I nedenstående oversigt er der sat tal på, hvor mange gange risikoen for kroniske symptomer øges ved forskellige faktorer.

Psykologiske og sociale faktorer før ulykken

 

Antal gange risikoen for kronisk piskesmæld øges

Antal gange risikoen for negativ ændring i forsørgelsesgrundlaget øges

Sygemelding i mere end 4 mdr.

Smerter

3

-

Kontanthjælp i mere end 8 uger

-

Kvinde

2

-

Højt psykologisk distress

2

-

Arbejdsløs i mere end 1 år

-

2


Man kan se forløbet på den måde, at selve ulykken og smerterne i forbindelse med det akutte piskesmæld kan udløse et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som var til stede før ulykken. Sammen med en række vedligeholdende faktorer efter uheldet kan det føre til udvikling af kroniske smerter og negativ ændring i forsørgelsesgrundlaget.


Fakta om piskesmæld

  • Hvert år rammes 6000 danskere af akut piskesmæld i en grad, så de opsøger læge eller skadestue.
  • Omkring hver tredje udvikler kroniske smerter
  • Næsten hver sjette mister tilknytningen til arbejdsmarkedet pga. kronisk piskesmæld

Undersøgelsen er en del af et fælles tværfagligt multicenterstudie med deltagelse af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital samt RygForskningsCenteret, Sygehus Fyn.

Undersøgelsen er støttet af: Trygfonden, Sygekassernes Helsefond, Gigtforeningen, Forsikring og Pension, Aarhus Universitets Forskningsfond, Illum Fondet, Lippmann Fonden og Familien Hede Nielsens Fond.