Vartegnet Forum fuldender og forbinder Aarhus Universitetshospital.

Regionsrådet gav den 19. december 2018 grønt lys for byggeriet af den sidste store brik i samlingen af Aarhus Universitetshospital. Den 14 etager høje bygning får navnet Forum, og sætter dermed gang i det foreløbigt sidste store byggeri på Aarhus Universitetshospital. Det forventes at byggeriet står færdig medio 2022. 

AUH_Forum_03.jpg

Tegning: KPC. Link Arkitektur, SWECO og SLA

Det bliver et hold bestående af entreprenørfirmaet KPC, LINK Arkitektur, ingeniørfirmaet SWECO og arkitektkontoret SLA, der som totalentreprenør kommer til at stå for byggeriet af det 14 etagers vartegn.

Følg byggeriet og tidsplaner

Vartegnet Forum kommer til at rumme patienthotel og en række andre funktioner, der skal skabe optimale forhold for såvel patienter som pårørende. Forum er et fælles projekt mellem Aarhus Universitetshospital, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet og Folkekirken, som bl.a. skal fremme en forskningskultur på tværs af fagområder og interessenter.

AUH_Forum_06.jpg

Forum kommer til at markere sig i landskabet og bliver et fikspunkt for hele hospitalet, fordi det bliver det højeste punkt i hele bygningskomplekset.

Indgang A kommer til at binde hospitalets nordlige og sydlige dele sammen via forbindelsesgange og alene i kraft af højden, arkitekturen og den helt centrale placering bliver Forum Aarhus Universitetshospitals centrale punkt.

AUH_Forum_25.jpg

Ankomstområdet til Forum. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Storslået udsigt fra Patienthotellet

På de fire øverste etager af Forum bliver Patienthotellet med ca. 60 værelser og handicapværelser placeret med en storslået udsigt over Aarhus, bugten og oplandet. Patienthotellets spiseområde kommer til at ligge på øverste etage. Etagerne nedenunder kommer til at huse hospitalets afdelinger for Funktionelle Lidelser og Klinisk Farmakologi.

AUH_Forum_39.jpg

Udsigt fra Patienthotellets spiseområde. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Desuden flytter Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet ind sammen med centrale og fleksible faciliteter til universitetets medicinske forskning. Blandt forskningsenhederne er et stamcellelaboratorium og Psykiatriens Forskningsenhed TNU. Forskningsområderne er muliggjort af en investering fra bl.a. Aarhus Universitets Forskningsfond med henblik på at støtte Aarhus Universitets engagement i Forum. Der bliver også bygget en etage til tekniske installationer. 

AUH_Forum_15.jpg

Fra plan 3 er der udgang til taghaven og legegården. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Optimale forhold for samarbejde om diabetesbehandling

Steno Diabetes Center Aarhus, som skal være et kraftcenter for behandling, forebyggelse, forskning, samarbejde og uddannelse inden for diabetesområdet i hele Region Midtjylland, kommer til at sætte et markant præg på Forum. En stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden har muliggjort, at Steno Diabetes Center Aarhus får klinik på plan 2 og 3 i Forum, og at centrets store forskningsaktivitet får laboratorier og kontorer i Forums forskningsfaciliteter.

AUH_Forum_27.jpg

SDCA - Lounge. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Steno Diabetes Center Aarhus vil fremstå som en unik og sammenhængende enhed, men centret bliver også en del af hospitalet, og i udformningen af både Steno Diabetes Center Aarhus og Patienthotellet bliver der lagt vægt på at skabe unikke forhold for patienter og pårørende i et rart og ikke-hospitalsagtigt miljø.

AUH_Forum_11.jpg

SCDA – Foyer. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Alle lægefaglige specialer er indenfor kort rækkevidde

Indgang A til Aarhus Universitetshospital kommer til at ligge på plan 2, hvor der også bliver en fælles prøvetagningsenhed for patienter til hospitalets afdelinger og Steno Diabetes Center Aarhus samt forbindelsesgange til afdelingerne i både den nordlige og den sydlige del af hospitalet.

AUH_Forum_21.jpg

Forbindelsesgangen. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

AUH_Forum_13.jpg

Plan 2. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

De funktioner, som placeres i Forum i midten af Aarhus Universitetshospital, vil have stort set alle lægefaglige specialer tilgængelige indenfor en radius af ca. 500 m. Det ser man stort set ikke noget andet sted i Nordeuropa.

AUH_Forum_9.jpg

Forbindelsesgangen binder hospitalet sammen, mellem nordlige og den sydlige del af hospitalet. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Plads til kirke, tro og fordybelse

På plan 2 skal der også være plads til et enestående fælles projekt mellem Folkekirken og Aarhus Universitetshospital, hvor Folkekirken har doneret til byggeriet af et kirkerum, et stillerum og et refleksionsrum samt til et tværfagligt videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg. Billedhuggeren Ingvar Cronhammar er udvalgt til opgaven med den kunstneriske og arkitektoniske udformning af rummene til kirke, tro og fordybelse, og det har Salling Fondene givet en donation til.

AUH_Forum_49.jpg

Forum set fra parken. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Forum Park

Udenfor Forum bliver der ved hjælp af Novo Nordisk Fondens bevilling anlagt en park, Forum Park, med stier og bænke, som giver mulighed for bevægelse og rekreation.

AUH_Forum_09.jpg

Oversigtsplan Forum Park. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Ligesom parken om dagen fremtræder som en farverig og varie­ret verden med forskellige beplantninger og elementer skal det samme være tilfældet om aftenen og natten.

AUH_Forum_57.jpg

I parken etableres en særlig belysning med spots, der placeres tilstrækkelig tæt til at den krævede jævnhed kan opnås, men spotarmaturerne er med til at give en mere levende og dynamisk lyssætning. Parkbelysningen suppleres af effektbelysning mellem planterne. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Biobank i kælderen

Plan 1 (kælder) bliver biobank, hvor biologisk materiale fra patienter samles for at blive brugt i forbindelse med fremtidig sygdomsbehandling eller forskning. I kælderen bliver også plads til eksperimentelle forskningsfaciliteter.

AUH_Forum_23.jpg

Plan 3 (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

AUH_Forum_29.jpg

Plan 4. (Tegning: KPC, LINK Arkitektur, SWECO og SLA)

Se Forum fra de fire verdenshjørner

Målsætning for Forum

Fakta om Forum

Kontakt projektafdelingen for byggerier på AUH