Maden er en vigtig en del af din sundhed og helbredelse. Derfor skal maden smage godt og være veltilberedt. 

Vores ansatte er professionelle madhåndværkere, der hver dag laver frisklavet, velsmagende mad til 700 patienter og 1200 kantinegæster.

Økologiske råvarer

Det er vores fundament at bruge gode råvarer og tilstræbe så meget økologi som muligt. Køkkenet fik i efteråret 2015 det økologiske sølvmærke. I dag er 68% af de fødevarer, der bruges i køkkenet, økologiske.

Friske grønsager

Frisklavet mad med sundhed, saft og kraft

Vi serverer hver dag frisklavet mad, hvor vi forsøger at viderebringe hver enkelt råvares gode og næringsrige egenskaber til det færdige måltid, med så meget energi og protein som muligt, samtidig med at vi kræser for smagen.

Vi er bevidste om, at denne kombination af smag og næringstæthed er vores fornemste pligt, at det er her vi lægger al vor faglige stolthed, så vi sammen kan styrke dit helbred.

Vi springer ikke over hvor gærdet er lavest! Vores mad er hjemmelavet, for at vi på den måde kan kontrollere alle faser i processen. Vi ved derfor at vores mad er af høj kvalitet, vore råvarer er friske og at hygiejnen er upåklagelig.

Kærlighed til håndværket

Den mad du får på hospitalet er tilberedt med kærlighed, omhu og stolthed.

I køkkenet arbejder dedikerede madhåndværkere på tilberedelsen af det endelige måltid. Deres fælles mål er, at du får:

  • Velsmagende mad uden tilsætningsstoffer.
  • Frisk kød og pålæg fra vore slagtere, som håndterer nyslagtede grise og velhængte okser.
  • Frisk brød fra vore bagere, som fra tidlig morgen ælter, ruller, rører og bager lækkert bagværk, kager og brød.

Levnedsmiddelstyrelsens kontrolrapporter

Tjek kvaliteten i hospitalets centralkøkken og kantiner: