Henvisning

Du kan blive henvist til Urinvejskirurgi af din praktiserende læge, privatpraktiserende urologer eller andre hospitalsafdelinger.

Har du et akut problem i urinvejene, skal du kontakte din praktiserende læge eller vagtlæge for at blive vurderet og eventuelt henvist til akut behandling.

Inden det første besøg

Du kan blive bedt om at få taget blodprøve inden det første besøg. Du kan se mere på Blodprøver og Biokemi og Blodprøvetagning i Region Midt.

Det første besøg

Det første besøg kan finde sted i en af vores klinikker på:

  • Hospitalsenheden Horsens,
  • Regionshospitalet Randers
  • Aarhus Universitetshospital i Skejby (Palle Juul-Jensens Boulevard).

Alle klinikkerne dækkes af læger fra Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital.

I forbindelse med det første besøg, vil du møde en læge og/eller specialsygeplejerske, som vil tale med dig om dine symptomer, lave nogle indledende undersøgelser og aftale de øvrige undersøgelser med dig.

Din kontakt til Urinvejskirurgi kan også begynde med, at du skal have foretaget en skanning på Billeddiagnostisk Afdeling på Hospitalesenheden Horsens, Regionshospitalet Randers eller Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Du vil herefter bliver indkaldt til at få svar i en af klinikkerne og eventuelt få lavet yderligere undersøgelser.

Du kan ikke forvente endelig besked om sygdomsdiagnose og behandlingsplan ved dit første besøg.

Ambulante besøg

Ambulante besøg foretages i vores Urinvejskirurgisk Klinik. Her laver vi undersøgelser og behandling af urologiske lidelser, der kan gennemføres ambulant.

Klinikken varetager udredning, behandling og kontrol af sygdomme i urinvejene.

Der varetages tillige ambulant funktion i Randers, Horsens, Klinik for Bækkenbundslidelser, Urinvejskirurgisk modtagelse og på Børneafdelingen.

De ambulante besøg varetages af henholdsvis læger og sygeplejersker.

Forud for det ambulante besøg vil man ofte blive bedt om, at få foretaget blodprøver og eller urinprøver, ligesom der ofte skal udfyldes forskellige oplysningsskemaer. Der kan også være planlagt forskellige røntgenundersøgelser/skanninger inden det ambulante besøg.

Pårørende

Du er velkommen til at tage et familiemedlem eller en god ven med til både undersøgelser og samtaler.

Læger og sygeplejersker forsøger at give åben og ærlig besked om undersøgelsesresultater og diagnose. Det er en god idé, at en person der står dig nær, deltager i samtalen. Det kan være en hjælp for dig og dine nærtstående og vil gøre det lettere for jer at fortsætte samtalen bagefter.

Afdelingen har skriftlig information om de fleste ambulante undersøgelser.

Medicin

Vi beder dig medbringe medicinliste over den medicin, som du har fået frem til dit besøg. Vi vil også gerne vide, hvilke vitaminer - eller andre kosttilskud du eventuelt anvender. Dette gælder også, hvis du tager naturmedicin.

   Kontakt

   Find vej