Aarhus Universiteshospital arbejder for, at sygehusets aktiviteter forurener og belaster miljøet mindst muligt under hensyntagen til patienternes behandling og pleje.


Miljøpolitikken betyder, at ledere og medarbejdere i det daglige arbejder for at forbedre miljøet uden at tilsidesætte aktivitet, kvalitet, sikkerhed og sundhed.

Det handler om:

  • at handle ansvarligt i forhold til forbrug af ressourcer.
  • at handle ansvarligt i forhold til indkøb og dermed at have fokus på grønne indkøb og      anvendelse af renere teknologi.
  • at følge fælles retningslinjer for affaldshåndtering og have fokus på affaldsminimering og genbrug.
  • at informere, uddanne og motivere ledere og medarbejdere omkring relevante miljøoplysninger.
  • at arbejde målrettet med sygehusets fælles indsatser.
  • at udarbejde miljømæssige krav og standarder til nybyggeri og renovering.

Aarhus Universitetshospitals ledelse er ansvarlig for at tilvejebringe rammerne for en systematisk miljøindsats og skal sikre, at miljøet integreres i udviklingen af hospitalet. Det gælder for eksempel ved om- og nybygning.

Medarbejdere er medansvarlige for hospitalets miljøpåvirkninger og skal sammen med ledelsen fremme samarbejdet om hospitalets miljøforhold mellem ledelse, medarbejdere og miljøkontaktpersoner.