Billede af person som bliver røntgenfotograferet

Hvem kan benytte det åbne ambulatorium uden aftalt tid?

Hvis du skal have røntgenundersøgt dine lunger og har en henvisning fra din læge, kan du møde op i åbent ambulatorie på Røntgen og Skanning Afsnit 5.

 

Hvilke forudsætninger skal være opfyldt?

Det er en forudsætning, at du er selvhjulpen. Hvis du ikke er selvhjulpen, er det bedre, at du får en aftalt tid, hvor vi har ekstra tid til at hjælpe dig.

 

Hvor ligger det?

Det åbne Ambulatorium findes på Røntgen og Skanning Afsnit 5, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N. Indgang G8, plan 3, G312.

 

Åbningstider

Alle hverdage fra kl. 9.00 - 14.00.

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

Selve undersøgelsen tager kun få minutter.

 

Er der ventetid, når jeg kommer?

Undersøgelsen udføres efter "først til mølle" princippet, så der kan forekomme ventetid. Ligesom akutte undersøgelser og andet uforudset kan give forsinkelser i almindelighed. Hav derfor en bog eller andet med, hvis der opstår ventetid.