Patienthotellet AUH kan tilbyde dig komfortable værelser i dejlige og rolige omgivelser.

At bo på Patienthotellet giver dig mulighed for at være privat på dit eget værelse, eller at være sammen med andre i Patienthotellets fælles opholdsstue eller i Café Syd. 

Håndklæder og sengelinned

Når du bor på Patienthotellet, får du håndklæder og sengelinned.

Der hænger dispensere med medicinsk sæbe og håndsprit på badeværelserne, som du er velkommen til at bruge.

 

Forplejning

Når man opholder sig på Patienthotellet som patient er forplejning gratis. Morgenmad, frokost og aftensmad serveres i Café Syd. Eftermiddags- og aftenkaffe bliver sat frem i opholdsstuen. Pårørende kan købe mad i Café Syd. 

 

Priser og åbningstider i Café Syd 
Se priser og åbningstider her

 

Rygning

Der er total rygeforbud på hele Aarhus Universitetshospital - både inde og ude.

Som en service til dig som er ryger, er der opstillet et antal rygebokse.

Når du ankommer til Patienthotellet, bedes du orientere dig om, hvor disse bokse findes.

Det er absolut forbudt at ryge på Patienthotellets område, det gælder også værelser.

Overtræder du dette forbud, kan du ikke bo på Patienthotellet.

TV og internet

Der er TV på alle værelser samt i opholdsstuen.

Patienthotellet stiller desværre ikke radio til rådighed, du er velkommen til selv at medbringe en.

WI-FI

Der er gratis WI-FI på Patienthotellet. Du kan logge på ved at vælge:

  • 1. RegionMIDT-Gaest
  • 2. Gå til siden hotspot.rm.dk
  • 3. Log ind med enten CPR, NemID eller vis SMS-kode

Vækning

Hvis du skal møde tidligt til behandling, har du mulighed for at få morgenvækning.

Du skal henvende dig i receptionen og aftale vækning med sygeplejersken.

Værdigenstande

Patienthotellet kan ikke tilbyde dig at passe på dine værdigenstande, da Patienthotellet ikke har safety bokse på værelserne.

Derfor opfordrer vi dig til kun at medbringe det allermest nødvendige.

Vi opfordrer også til, at du ikke har mange kontanter liggende på dit værelse.