Orientering til forældre

På Audiologisk Klinik kan vi undersøge dit barns hørelse på flere måder. Ved nogle undersøgelser skal barnet helst sove, ved andre skal det medvirke aktivt. Ingen af undersøgelserne er ubehagelige for barnet. Selvom der kan være travlhed på afdelingen, forsøger vi at følge barnets rytme uden at forcere noget. Herunder beskrives de forskellige metoder:

A: Undersøgelser, hvor barnet ikke medvirker aktivt

Hvordan forbereder du dig til undersøgelser, hvor dit barn skal sove?

  • Prøv at holde barnet vågent op til undersøgelsen.
  • Giv barnet mad kort før undersøgelsen.
  • Sørg for, at det er skiftet.
  • Tag barnets yndlingslegetøj med.
  • Der er barnevogne, klapvogne og lifte på afdelingen, men måske er jeres barn mest tryg ved sin egen.                     

OtoAkustisk Emission (OAE)

Undersøgelsen måler, hvordan øresneglens ydre hårceller reagerer på lyd. Den fortæller ikke, hvad der er galt, hvis emissionerne ikke passerer.

Sådan foregår det:

Barnet får en lille blød øreprop i øret, og gennem denne bliver der sendt en serie kliklyde ind i øret. Lydene fremkalder et ekko i det indre øre (cochlea eller sneglen, som den kaldes), og en computer viser, hvordan barnets øre reagerer på lydene. Undersøgelsen varer 1-2 minutter for hvert øre. Helt små børn skal helst sove ved undersøgelsen, men lidt større børn kan udmærket sidde stille længe nok.

Automatisk hjernestammeaudiometri (AABR-test)

Undersøgelsen viser, hvordan hørenerven reagerer på lyd.

Sådan foregår det:

Barnet får anbragt tre små elektroder på hovedet: En i panden og en bag hvert øre. Barnet får desuden en lille blød prop i øret. Herigennem bliver der sendt en serie kliklyde, mens en computer måler hjernens reaktion på kliklydene.

Undersøgelsen varer 2–5 minutter for hvert øre. Barnet skal helst sove under undersøgelsen.

Regelret hjernestammeaudiometri (ABR-test)

Undersøgelsen viser, hvor meget lyd der skal til, før hørenerven reagerer og sender lyden videre til hjernen.

Sådan foregår det:

Barnet får sat små elektroder på hovedet: En i panden og en bag hvert øre. Barnet får en lille blød prop i øret. Herigennem bliver der sendt en kliklyd. En computer måler, om lydene registreres i hjernen. Undersøgelsen gentages på det andet øre.

Undersøgelsen kan vare fra 20 minutter til en time. Barnet skal sove ved undersøgelsen.

Auditory Steady State Response (ASSR)

Undersøgelsen viser hørelsen ved forskellige toner og gør det muligt at fastlægge barnets høretærskel. Sædvanligvis sker det ved frekvenserne 500, 1000, 2000 og 4000 Hz. Hvis hørelsen er nedsat i en sådan grad, at høreapparater er nødvendige, bruges høretærsklerne til tilpasning af høreapparater.

Sådan foregår det:

Undersøgelsen foregår ved, at der anbringes tre små elektroder: En i panden, en i nakken og en på skulderen. Der sættes desuden en lille blød prop i hvert øre.

Undersøgelsen kan vare fra 20 minutter til en time. Barnet skal sove ved undersøgelsen.

Tympanometri ("tymp.")

Undersøgelsen måler trommehindens bevægelighed.

Sådan foregår det:

Barnet får en lille blød prop i øret, og en lyd sendes ind. Resultatet kan ses grafisk på computeren.

Hvis trommehinden ikke bevæger sig, kan det skyldes to ting: Enten er der væske i mellemøret, eller også er der hul på trommehinden. Det er der for eksempel, hvis barnet har dræn i øret.

Hvis barnet er forkølet eller har polypper, kan der være undertryk i øret.

Reflekser (Stapediusrefleksundersøgelsen)

Inde i mellemøret findes en lille muskel, som trækker sig sammen, når øret udsættes for kraftige lyde. Det sker for at beskytte det indre øre mod støjskader. Vi afprøver, hvor meget lyd der skal til, før musklen reagerer. Undersøgelsen er et led i udredning af høretab, men kan også bruges i forbindelse med høreapparatbehandling.

Sådan foregår det:

Undersøgelsen foregår via den lille prop, der er i øret i forbindelse med tympanometrien. Toner af forskellig frekvens og lydstyrker sendes ind. Normalt vil der være stapediusreflekser ved 85 dB. Ved høretab bliver stapediusreflekserne ofte først udløst ved højere lydstyrke, eller de kan helt mangle. Lydstyrken ved undersøgelsen bliver aldrig så kraftig, at den kan skade  barnets hørelse.

B: Undersøgelser, hvor barnet medvirker aktivt

 

Ved disse prøver iagttager vi, hvordan barnet reagerer på forskellige lyde.  Det foregår i et lydisoleret rum, så udefrakommende lyde ikke distraherer.

Når småbørn bliver undersøgt, er der både en audiologiassistent og en hørepædagog til stede. Her skal barnet gerne være spilvågent.

Reaktion på forskellige lydkilder viser, om barnet fysisk reagerer på lyd

Sådan foregår det:

Barnet sidder på mors eller fars knæ. En person fanger barnets opmærksomhed, mens en anden står bagved og bruger forskellige lydkilder. Det kan være en rangle, en pipfugl, en ske i kop, en spilledåse eller en mobiltelefon. Hvis barnet hører lyden, vil det som regel vende sig efter den. Prøven kan også foretages ved, at dagligdags lyde (f. eks. hundegøen eller babylatter) sendes ud i en højttaler.

VRA (Visual Reinforcement Audiometry)

VRA kan bruges på børn fra ca. 6 til 24 måneder, afhængig af barnets udviklingsalder.

Sådan foregår det:

Barnet præsenteres for forskellige toner ved forskellig lydstyrke. Tonerne sendes enten fra en højttaler eller gennem små propper placeret i barnets ører. Hvis barnet hører tonen, vender det sig til den side, tonen kommer fra, og bliver belønnet med for eksempel en lille kanin, der danser.

 

 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Babyaudiometer (PA5)

Undersøgelsen viser, om barnet reagerer på de forskellige frekvenser i normalhøreområdet.

Sådan foregår det:

Barnet sidder hos mor eller far eller evt. selv på en stol. En person fanger barnets opmærksomhed, mens en anden står bagved og sender lyde fra et såkaldt babyaudiometer. Det er lyde på forskellige frekvenser og i forskellige lydstyrker.

Klodsaudiometri i frit felt (FF) eller med hovedtelefoner/inserttelefoner

Undersøgelsen viser, om barnet reagerer fysisk på lyd. Velegnet til lidt større børn (2-6 år).

Undersøgelsen kan foretages med højttalere (frit felt) eller med hovedtelefoner eller inserttelefoner (små ørepropper).

Sådan foregår det:

Når barnet hører en lyd i højttaleren, skal det lægge en klods ned på et bræt. Når barnet har forstået systemet, kan prøverne gentages med hovedtelefoner eller inserttelefoner. Det gør det muligt at aflæse reaktionerne på hvert øre for sig.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Benledning

Undersøgelsen viser, om hørenedsættelsen er i det indre øre (perceptivt høretab) eller i mellemøret (konduktivt høretab).

Sådan foregår det:

Barnet får en særlig hovedtelefon på, som anbringes ved hjælp af en bøjle bag ved øret. Toner sendes via en lille højttaler på bøjlen direkte til det indre øre. Undersøgelsen kræver, at barnet forstår klodsaudiometri.

Skelnetest

Skelnetest viser, om barnet ikke blot hører, men kan opfatte talte ord. Testen siger ikke noget om barnets sproglige niveau eller eventuelle udtaleproblemer.

Skelnetesten kan udføres på to forskellige måder:

  1. Frit felt-undersøgelser, hvor lyden kommer fra højttalere
  2. Med inserttelefoner på henholdsvis højre og venstre øre.

 

Sådan foregår det:

Barnet bliver præsenteret for 20 børneord og skal gentage dem. Fejlprocenten bliver indtegnet på audiogrammet under DL % (discrimination loss). Den vil normalt være 0 %.

Nogle undersøgelser beregner skelneevnen, DS (discrimination skill), i stedet for skelnetabet. Ved skelneevne er 100 DS % det normale.

 SRT (Speech Reception Threshold)

Undersøgelsen er en kontrol af, at høreprøven er korrekt. Barnet skal være omkring skolealderen for at kunne deltage i den.

Sådan foregår det:

Barnet præsenteres for tre tal ad gangen. Lydstyrken dæmpes gradvist, indtil barnet når taletærsklen (Speech Reception Threshold). Det vil sige, at barnet lige akkurat kan høre nok til at gentage 50 % af tallene korrekt.

C: Andre undersøgelser

 

Elektrocochleografi (ECOG)

Elektrocochleografi (ECOG) måler, om sneglen reagerer på lyd.

Sådan foregår det:

En nåle-elektrode stikkes igennem trommehinden ind, så den rører mellemørets indervæg tæt ved sneglens store vinding. Barnet får en lille højttaler i øregangen. Gennem denne sendes lyd, og via nåle-elektroden måler vi, hvordan sneglen reagerer. Barnet skal være i narkose.

Røntgenundersøgelser (scanning)

Barnet kan blive scannet på to forskellige måder:

  1. CT-scanning: Undersøgelsen viser knoglestrukturen i øret. Lægen kan blandt andet se, om sneglen har de normale  2 1/2 vindinger, og om der er forkalkning for eksempel efter meningitis.
  2. MR-scanning: Undersøgelsen viser de bløde dele som for eksempel hørenerven. Barnet skal sove ved undersøgelsen.

Begge undersøgelser foregår i narkose hos små børn. Større børn kan som regel ligge stille ved undersøgelsen uden at være bedøvet. Undersøgelserne varer 10–20 minutter på røntgenafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Barnets alder og undersøgelserne

0-1/2 år

  • OtoAkustisk Emission (OAE)
  • Automatisk hjernestammeaudiometri (AABR)
  • Tympanometri
  • Reflekser
  • ABR
  • ASSR

 

 

1/2-2 år

  • OtoAkustisk  Emission (OAE)
  • Automatisk hjernestammeaudiometri (AABR)
  • Regelret hjernestammeaudiometri (ABR)
  • ASSR
  • Tympanometri
  • Reflekser
  • Cochleografi
  • CT-scanning
  • MR-scanning 

 

2-6 år

  • Reaktion på forskellige lydkilder
  • PA5
  • Toneaudiometri med hovedtelefoner/inserttelefoner
  • Benledning
  • Tympanometri
  • Reflekser
  • Skelnetest (DL og SRT)

 

Småbørnsteamet ved Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital