Inden operationen

Det er vigtigt at du kontakter afdelingen hverdagen før operationen, så du kan få oplyst et eksakt mødetidspunkt. Link: Kontakt afdelingen vedr. operation i morgen 

Ved den indledende undersøgelse har du fået udleveret et brev med en dato for din operation eller du har fået brevet tilsendt efterfølgende.

Kontakt afdelingen vedr. operation i morgen

På operationsdagen

Det vil i dit indkaldelsesbrev være angivet hvor på sygehuset du skal henvende dig ved ankomst på operationsdagen. Mødested vil afhænge af operationstype. 

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som vil hjælpe dig med at blive gjort klar til operationen. Du skal bl.a. klæde om til hospitalstøj og evt. have foretaget andre nødvendige forberedelser til operationen (fx smertestillende medicin, fjernelse af hårvækst i operationsfeltet, alt efter indgrebets art) 

Før og efter operationen

Du bliver fulgt til operationsstuen af en af vores serviceassistenter. Her vil du blive modtaget af det team af læger og sygeplejersker, der skal operere dig. Børn kan have én forælder med ind på operationsstuen indtil barnet er blevet bedøvet og sover.

Efter operationen bliver du kørt i en seng til en opvågningsstue, hvor sygeplejerskerne overvåger dig, indtil du er vågnet fra bedøvelsen (narkosen) og klar til at komme tilbage til sengeafdelingen eller det dagkirurgiske afsnit, hvor du blev modtaget inden operationen.

Udskrivelse

Tidspunktet for din udskrivelse vil være individuel. Det er aftalt med dig forud for operationen om du kan gå hjem samme dag eller skal forvente indlæggelse på vores sengeafdeling.