Forholdsregler omkring Coronavirus ved øjensygdom, der tabletbehandles med biologisk/immunhæmmende medicin:

  • Hvis du bliver syg med fx feber, hoste eller åndenød skal du holde op med at tage den medicin du får mod din øjensygdom. Dette gælder alle former for infektioner. Eneste undtagelse er prednisolon, som du ikke kan stoppe med uden kontakt til afdelingen.
  • Du skal dernæst tage kontakt til din egen læge, som vil vurdere, om du skal testes for Coronavirus.
  • Når du bliver rask, kan du genoptage behandlingen, evt. efter kontakt til afdelingen.
  • Vi anbefaler IKKE at stoppe med den immundæmpende medicin for at forebygge infektion, da du risikerer opblussen i sygdommen, hvilket også kan øge infektionsrisikoen.