Skelen er en tilstand, hvor de to øjnes synsakser ikke samtidigt er rettet mod det punkt, man ønsker at fiksere. Man kan kun skele på et øje ad gangen; det ikke-fikserende øje vil da dreje indad, udad, opad eller nedad.

Hos nogle er skelen medfødt eller erhvervet i tidlig barndom.

Skelen optræder hos ca. 5 % af alle børn. Skelen opstået i tidlig barndom vil oftest ikke give anledning til dobbeltsyn, idet hjernen vil være i stand til at undertrykke billedet fra det skelende øje. Et permanent skelende barne-øje bliver ikke stimuleret, og der er derfor risiko for at synet på øjet ikke udvikles. Øjet bliver amblyopt – også kaldet et ”dovent” øje.

Hos andre udvikles skelen senere i livet, evt. som følge af anden sygdom (f.eks. øjenmuskellammelse eller stofskiftesygdom). Her vil skelen ofte give anledning til dobbeltsyn.

Hvordan behandles skelen?

Hos skelebørn er behandling af skelen meget vigtig.

Genoptræningen af synet på det ”dovne” øje består i at tvinge barnet til at se med øjet; oftest ved tildækning af det gode øje med hæfteplaster.

Hos nogle børn skyldes skelen et uopdaget brillebehov, som skal korrigeres.

I andre tilfælde kan en skelen afhjælpes med skeleterapeutiske øvelser eller prismebriler.

En del vil dog have behov for en skeleoperation, som på afdelingen laves som et ambulant indgreb, oftest i generel anæstesi (fuld bedøvelse).

Du kan finde yderligere information i afdelingens pjecer og vejledninger

Mere information:

Andre øjensygdomme