En dag med læge og Ph.d.-studerende Sidsel Hastrup (31. maj 2016)

Foto: Sidsel Hastrup

 

Af Iben Andersen Revsbech

Hvordan er det at præsentere sin forskning på en stor konference, når man er ung læge og forsker?

Vigtig ny forskning

Jeg møder Sidsel Hastrup på en solskindsfyldt dag i maj i Bella Centeret, København. Hun giver hånd og undskylder som det første, at hun kom lidt for sent til vores aftale. ”Pludselig lå der en pige for enden af trappen ved metrostationen med benene i vejret, og så måtte jeg jo lige blive og sikre mig, at hjælpen var på vej, før jeg kunne gå!”, siger Sidsel Hastrup og smiler.

Vi har aftalt at mødes, nogle timer inden Sidsel Hastrup skal holde et foredrag om resultatet af sin forskning på en stor konference i København afholdt af The European Academy of Neurology.

Forskningens resultater er ifølge hende selv ikke rocket-science, men alligevel har Sidsel Hastrup formået at udvikle en ny enkel symptom-tjek-skala, der vil kunne bruges af ambulancereddere til hurtigt at vurdere sværhedsgraden af en blodprop i hjernen. Den nye skala kan både redde liv og førlighed, og samtidig kan den spare sundhedssystemet for ressourcer. 

Resultaterne af hendes forskning er indtil videre blevet antaget af det præstigefyldte internationale tidskrift for kredsløbssygdomme i hjernen, ”Stroke”, hvilket er noget de fleste unge forskere blot må drømme om sker. 

Undgår unødig spildtid

Tiden er helt afgørende, hvis man vil mindske risikoen for udvikling af skader i hjernen, når en patient mistænkes for at have en blodprop i hjernen. Jo længere tid der går inden blodproppen fjernes, jo flere hjerneceller vil der dø, hvilket kan give varige skader på fx tale- og bevægelsesevnen. Sidsel Hastrups forskning er derfor vigtig, for med hendes nye skala, PASS (Pre-hospital Aarhus Stroke Severity), kan sundhedspersonalet i ambulancen hurtigere afgøre, om patienten skal behandles med trombolyse eller trombektomi.

Trombolyse kan gives som behandling på de mindre sygehuse på tværs af landet, mens trombektomi kun kan gives ved ét af tre specialiserede centre, der findes i Aarhus, Odense og København.

Trombolyse fungerer ved, at lægen sprøjter blodpropsopløsende medicin direkte ind i blodåren, hvilket som regel er en effektiv behandling ved små blodpropper. Ved store blodpropper må lægerne i stedet ty til behandling med trombektomi, hvor blodproppen bliver trukket ud af blodåren med kateter, fordi trombolyse ikke er nok. Hvis man allerede i ambulancen kender omfanget af blodproppen, kan man hurtigere få patienten hen til det rette behandlingstilbud.   

”Det er vigtigt, at man behandler patienter med formodede blodpropper i hjernen hurtigt, så man mindsker risikoen for skader. Derfor er vores nye skala vigtig, for den er meget simpel og kan sandsynligvis let anvendes af ambulancefolkene på stedet til at finde ud af, om der er tale om en stor blodprop, så disse patienter kan komme direkte til det rigtige behandlingssted”, forklarer Sidsel Hastrup.

Næste projekt

Som ung læge og forsker er Sidsel Hastrup en kvinde med et hjerte, der banker ligeså meget for hendes familie, kollegaer og venner, som hendes hjerne arbejder med at skabe gennembrud for hendes patienter. Selvom hun er på vej op i forskningsverdenen, står hun ikke tilbage for at hjælpe de folk hun møder på sin vej, som det for eksempel gjaldt for den unge pige på metrostationen. “Det bliver man jo nødt til som læge”, siger Sidsel og griner.

Overalt på konferencen hilser Sidsel Hastrup på både nære og fjerne kollegaer i forbindelse med, at hun bevæger sig rundt for at høre foredrag af andre forskere. Uanset om hun befinder sig ved frokostbuffeten, køen til kaffemaskinen eller vanddispenserne, tager hun sig tid til at få en sludder med de folk, hun kender. Det er svært ikke at blive smittet af den positive energi, der emmer fra den blonde kvinde med det store smil.

Sidsel Hastrup er nu færdig med en del af sit Ph.d. projekt, men hun er allerede i gang med nye ligeså vigtige og spændende projekter. Dét hun har præsenteret på konferencen, er kun én af flere projekter, der alle søger at optimere systemets møde med den enkelte patient.

Sidsel Hastrups næste projekt bliver derfor at undersøge, om den øgede centralisering og specialisering af behandlingstilbud, der er gennemført i Region Midt indenfor strokebehandling, har haft en positiv effekt. ”Jeg synes det er interessant at undersøge, hvordan vi organiserer os bedst. Fagpersoner kan bidrage til denne diskussion på en helt anden måde end politikerne kan, fordi vi er dem, der har kontakten med patienterne, og dem med den medicinske viden”, siger hun. 

En velfortjent øl

Oplægget er veloverstået, og Sidsel har besvaret spørgsmål fra bl.a. nordiske kolleger, som er meget interesserede i at indføre skalaen, som er meget relevant over lange transportafstande.

Konferencen er næsten slut, da vi efter en lang dag endelig sidder i solskinnet udenfor sammen med Sidsel Hastrups kollegaer. Folk taler muntert med hinanden og nyder, at det har været en god konference indtil videre. Da jeg spørger Sidsel, hvad hun skal lave nu, udbryder hun oprigtigt, at det er blevet tid til at få sig en velfortjent øl og slappe af.