Der er ingen forberedelser. Til undersøgelsen vil du blive bedt om at fjerne f.eks. smykker og BH med metalbøjle og låse, da metalgenstande giver forstyrrelser på billederne.

Undersøgelsen er:

  • En simpel røntgenundersøgelse af hjertet og lungerne
  • Undersøgelsen kaldes røntgen af thorax på fagsprog
  • Her kan man se, om der er større forandringer i lungerne samt vurdere hjertets form og størrelse

Selve undersøgelsen

Du står op, mens du bliver fotograferet. Normalt bliver der taget to røntgenbilleder: et forfra og et fra siden. Du bliver bedt om at trække vejret dybt ind og holde det, mens billederne bliver taget. Det er ganske få sekunder, du skal holde vejret.

Yderligere information