Diagnose af sarkoidose

Sarkoidose er en godartet betændelsesagtig sygdom, der kan ramme alle kroppens organer. Der er ikke nogen enkeltstående undersøgelse eller test, der kan stille diganosen, hvorfor det nogle gange kan tage lang tid og være ganske kompliceret at stille den korrekte sarkoidose diagnose.

En diagnose kræver typisk en samtale og fysisk undersøgelse hos en speciallæge, blodprøver, røntgenbilleder og oftest også en vævsprøve. Ved vævsprøven påvises granulomer. Granulomer er navnet på nogle mikroskopiske betændelsesforandringer i vævet. Granulomer er typiske for sarkoidose, men ikke entydige, idet man også kan finde granulomer ved andre sygdomme end sarkoidose.

Et typisk undersøgelsesprogram omfatter:

Sygehistorie

Lægeundersøgelse

Blodprøver

Røntgenbilleder

Lungefunktionsundersøgelser

Vævsprøver

Yderligere information