Lungefibrose er en gruppe af sjældne lungesygdomme, hvor der enten er betændelse eller dannelse af arvæv i lungevævet.

Årsager til lungefibrose

Oftest er der ingen kendt årsag til lungefibrose, men sygdommen kan hænge sammen med, at: 

  • du f.eks. har arbejdet med asbest, landbrug, sandblæsning eller silikose,
  • du har papegøjer, undulater eller duer,
  • der er skimmelvækst eller fugt i din bolig,
  • du ryger,
  • du har fået medicinsk behandling. Der kan være en tidsmæssig sammenhæng mellem medicin og start på symptomerne. Kemoterapi eller strålebehandling ved kræft kan også forklare sygdommen,
  • du har en gigtsygdom eller anden bindevævssygdom

I sjældne tilfælge kan lungefibrose være arvelig.

Symptomer

De mest almindelige symptomer er:

  • åndenød
  • tør hoste
  • evt. forstørrede fingerspidser (trommestikfingre og urglasnegle).

 

Du kan læse mere her:

Danmarks Lungeforening om Lungefibrose

Yderligere information