For at spore os ind på en diagnose spørger vi grundigt ind til dine symptomer.

Det kan f.eks. være:

  • hoste
  • opspyt
  • infektionstendens
  • pibende eller hvæsende vejrtrækning
  • vand i benene
  • natlig åndenød

Vi vil typisk foretage en lungefunktionsundersøgelse og evt. supplere med at vurdere din reaktion på astmamedicin. Afhængig af resultatet vil vi enkelte gange vurdere med en udvidet lungefunktionsundersøgelse, hvor transport af ilt og kuldioxid i dine lunger kan vurderes.

Vi vil typisk foretage røntgen af dit hjerte og lunger (røntgen af thorax). Hvis dine symptomerne tyder på anden lungesygdom, vil vi i nogle tilfælde lave HRCT-skanning af din brystkassen. Denne undersøgelse kan være nødvendig, hvis vi mistænker, at du har bronkiektasier eller lungefibrose.

En gangtest kan foretages med vurdering af puls og iltmætning undervejs, samt vurdering af gangdistancen på 6 min.

Hvis de indledende undersøgelser tyder i retning af mere specifik diagnose, vil vi forfølge denne. Det kunne være astma, KOL eller lungefibrose. Hvis der er behov for undersøgelser ved Afdeling for Hjertesygdomme eller andre steder, henviser vi dertil.

Yderligere information